Hvem bliver modtageren af Kulturministeriets Idrætspris 2012?

Spændingen udløses ved kulturministerens årlige idrætsreception for medaljevindere ved EM, VM, OL, PL og andre store internationale sportsbegivenheder, tirsdag d. 11. december 2012, i Dansekapellet i København NV. Pressen er velkommen ved receptionen.

Der er hård konkurrence om prisen, hvor valget står mellem 13 yderst kvalificerede kandidater.

Danmarks Idræts-Forbund har indstillet følgende 3 kandidater:

• Eskild Ebbesen. Indstillet for en enestående karriere i dansk idrætshistorie.

• Herning Fremad. Indstillet for at tænke i helt nye og alternative veje, når det kommer til udviklingen af breddeidrætten.

• Bhutan projektet. Indstillet for at knytte de stærke danske foreningstraditioner med idrætsudviklingen i et udviklingsland.

 

Team Danmark har indstillet følgende 3 kandidater:

• Dansk Forening for Rosport. For første gang i fyrre år vinder ét forbund hele tre medajler ved ét OL.

• Rasmus Henning. Flere internationale titler og et stort engagement i talentudvikling

• Peter Gade. Blandt verdens 5 bedste i 15 år og en stærk ambassadør for eliteidræt og Danmark

 

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har indstillet følgende 3 kandidater:

• Jens Sejer Andersen. Indstillet for sit arbejde med Play the Game og sine bestræbelser på at skabe en international platform for diskussion af korruption og andre svære spørgsmål i den globale idrætsverden.

• Flemming Carlslund Larsen. Indstillet for sit arbejde som idrætskonsulent og frivillig med at udbrede idrætten, og give børn, unge og voksne alle de fordele, der udspringer af idræt.

• Vilstrup UIF v. Hanne Lene Haugaard. Indstillet for at vende en krise til innovation og vækst ved hjælp af lokalt engagement og udvikling af fleksibel idræt.

 

Dansk Firmaidrætsforbund har indstillet følgende kandidat:

• Erhvervsskolernes Elev Organisation. Indstillet for at være talerør for øget motion og sundhed på de danske erhvervsskoler til gavn for øget indlæring og bedre fastholdelse af de studerende i deres uddannelsesforløb.

 

Kulturministeriets Forskningsudvalg har indstillet følgende kandidat:

• Ph.d., dr.med. Gisela Sjøgaard. Indstillet for at være et forbillede på en dynamisk forsker, der er en skarp og respekteret aktiv professor med stor undervisningsmængde og en gruppe af engagerede PhD studerende omkring sig.

 

Anti Doping Danmark har indstillet følgende kandidat:

• Flemming Green. Indstillet for sit arbejde med talentudvikling, herunder hans fokus på antidoping i arbejdet med unge idrætsudøvere.

 

Dansk Handicap Idræts-Forbund har indstillet følgende kandidat:

• DR Sporten v. journalist Holger Rasmussen og redaktionschef Tine Bendix. Indstillet for DR’s dækning af De Paralympiske Lege i London 2012.

 

Yderligere oplysninger

Kontorchef Bente Skovgaard Kristensen, tlf.: 51 88 67 69

Pressemedarbejder Adam Grønholm, tlf.: 41 39 39 22