Hvem løber med hæderen og Kulturministerens Idrætspris?

De 13 nominerede til Kulturministerens Idrætspris 2018 er nu offentliggjort og tæller alt fra Kronprinsens Royal Run, Wozniacki, foreninger, frivillige ildsjæle, idrætsprofessorer og mange flere. Vinderen bliver udråbt i december.

Den 10. december uddeler  kulturminister Mette Bock sin årlige Idrætspris ved en idrætsreception. Idrætsreceptionen er en markering af idrætsudøvernes og de indstilledes bidrag til et rigt, stærkt og mangfoldigt idrætsliv i Danmark og hylder det unikke danske idrætsliv, der både favner elite- og breddeidrætten. Prisen går til en ekstraordinær præstation eller indsats inden for idrætten. De nominerede  har vidt forskellige baggrunde og afspejler de mange områder, hvor der bliver ydet store indsatser for dansk idrætsliv. 

De indstillede til Kulturministerens Idrætspris 2018:

 

Anti Doping Danmark har indstillet:

Dansk Atletik Forbund

Parasport Danmark har indstillet:

Karl Vilhelm Nielsen (tidl. formand for Parasport Danmark)

Danmarks Idrætsforbund har indstillet:

Royal Run

Danmarks Ishockey Union og Sport Event Denmark for afholdelse af VM i ishockey

Dansk Sejlunion, Sailing Aarhus, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Sport Event Denmark for afholdelse af VM i sejlsport

Team Danmark har indstillet:

Maja Alm (orienteringsløber)

Michael Kjær (professor)

Caroline Wozniacki (tennisspiller)

DGI har indstillet:

Furesø Løbeklub ved formand Tine Ringgaard

Hovedstadens Svømmeklub

Torben Ulrich (forfatter og tidl. tennisspiller)

Dansk Firmaidrætsforbund har indstillet:

Ib Østergaard (lokal ildsjæl og initiativtager til Ladies Mud Race)

Kulturministeriets Forskningsudvalg har indstillet:

Peter Krustrup (professor)

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16