Invitation til historisk pressemøde

Der skrives historie i København i eftermiddag, når ti kulturministre fra Balkan samles for at underskrive en aftale om at etablere ”The Balkan Council of the Ministers of Culture,” der groft sagt kan betegnes som en slags Nordisk Ministerråd for Balkan.

 

Balkan-landene er stærkt inspireret af det samarbejde, der finder sted mellem landene i Nordisk ministreråd, og underskrivelsen af aftalen kan ses som et væsentligt skridt i bestræbelserne på at skabe et stabilt og fredeligt samarbejde i et område af Europa, der tidligere har været præget af ufred og strid.
 
I forbindelse med underskrivelsen af aftalen inviteres til pressemøde på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, København K. På pressemødet vil de ti kulturministre fra Balkan være til stede sammen med værten for mødet, kulturminister Brian Mikkelsen.
 
Pressemødet finder sted kl. 16.00.

Brian Mikkelsen glæder sig over aftalen:

”Jeg er overbevist om, at ”The Balkan Council of the Ministers of Culture” vil få stor positiv betydning på hele Balkan, og jeg er stolt over at være vært for det møde, hvor aftalen bliver underskrevet. Der er tale om en historisk begivenhed for nationerne i Sydøsteuropa.”

Yderligere oplysninger:

Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf.: 3392 3598