KRONPRINSEN SIKRER FORNYELSE I IOC

Med IOC’s valg af H.K.H. Kronprins Frederik til nyt medlem viser IOC, at man vil satse på en ny generation af medlemmer.

Kulturminister Carina Christensen siger: 
"Jeg er personligt meget glad for, at H.K.H. Kronprins Frederik i dag er blevet valgt til medlem af IOC. Jeg ønsker tillykke med den meget spændende opgave, der venter forude. Vores kronprins har en helt særlig passion for sport, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kronprinsen vil være et værdifuldt IOC-medlem for Danmark."
 
Kronprins Frederik er valgt til IOC for perioden 2009-2017.  
 
Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Skovmand, Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 98