Kulturministeren beskikker ny bestyrelse for Aarhus Teater

Kulturminister Carina Christensen beskikker i dag ny bestyrelse for Aarhus Teater. Den tidligere bestyrelse fratrådte i december i forbindelse med et økonomisk underskud på teatret.

Den nye bestyrelse bliver:
 
Udpeget af kulturministeren:

     

  • Bestyrelsesformand: Peter Parbo, konsulent, og bl.a tidligere økonomidirektør og direktør for TV 2

  • Lisbeth Holsteen Jessen, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens

  • Johannes Flensted-Jensen (S), medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland og tidligere amtsborgmester i Århus Amt

Udpeget af Kunstrådet: 

     

  • Peter Westphael, teaterleder, Randers Egnsteater

  • Malene Lei Raben, advokat og tidligere bl.a. direktør for spillestedet Vega

Udpeget af Århus Kommune:

     

  • Marc Perera Christensen (K), kulturrådmand, Århus Kommune

Udpeget af teatrets medarbejdere:

     

  • Andreas Carlsen (det teknisk administrative personale)

  • Lars Høy (skuespillerne).

Kulturminister Carina Christensen siger:
”Jeg er meget glad for, at vi nu har fået den nye bestyrelse på plads. Opgaven for den nye bestyrelse bliver at bringe Aarhus Teater på ret kurs igen, så teatret også fremover kan levere fremragende forestillinger til glæde for publikum!”
 
Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Skovmand, Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 98
Afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 18
 
Peter Parbo, kommende formand for Aarhus Teaters bestyrelse, tlf.: 51 50 65 02