Kulturministeren uddeler talentmidler til klassisk musik

Kulturminister Brian Mikkelsen har uddelt puljen til talentudvikling, talentpleje og pleje af den musikalske fødekæde for 2005.

Midlerne er uddelt til følgende ansøgere:

     

  • Holstebro Musikskole/OrkesterEfterskolen/Balletskolen i Holstebro/Holstebro Kommune (605.000 kr.)
  • Løkken-Vrå Musikskole (164.000 kr.)
  • Lyngby-Taarbæk Musikskole (387.000 kr.)
  • Dansk Amatør Orkesterforbund (78.000)
  • Kolding Kommunale Musikskole (130.000 kr.)
  • European Piano Teachers Association i Danmark (50.000 kr.)
  • Vejle Kommunes Musikskole (200.000 kr.)
  • Esbjerg Kulturskole (300.000 kr.)
  • Den Kreative Skole i Silkeborg (300.000 kr.)
  • Herning Musikskole (210.000 kr.)
  • Aalborg Musiske Skole (70.000 kr.)
  • Køge-, Skovbo- og Stevns Kommunale Musikskoler (98.000kr.)
  • Albertslund Musikskole (90.000kr.)
  • Hørsholm Kommunale Musikskole (50.000 kr.)
  • Spillemandsmuseets Musikskole (18.000 kr.)
  • Musik & Ungdom (300.000 kr.)
  • Classical Workshop for young musicians (50.000 kr.)
  • Det Jyske Musikkonservatorium/Samrådet af musikskoler i Århus Amt/Aarhus Symfoniorkester (210.000 kr.)
  • Musikskolerne i Roskilde Amt (240.000 kr.)
  • KulturKoncept (70.000 kr.)
  • Musikskolerne i Sjælland Syd (65.000 kr.)
  • Lemvig-Thyborøn/Harboøre Musikskole (40.000 kr.)
  • Den Fynske Talentskole (87.500 kr.)
  • Ministeren har desuden afsat 1 mio. kr. til et talentspotningsprojekt i folkeskolen. 

Forsøgsmidlerne skal blandt andet anvendes til at etablere en musikgrundskole i Holstebro, at oprette instrumentværksteder for elever i 2. klasse i Lyngby-Taarbæk, at øge tilgangen af elever til messinginstrumenter i Kolding, at afholde gradsprøver for klaverelever som led i talentudvikling, at oprette et symfoniorkester for børn og unge i Vejle, at præsentere de klassiske instrumenter fra børnehaven til op til 7. klasse i Silkeborg, at gennemføre et musikudviklingsprojekt i to børnehaver i Aalborg, at oprette 12 fripladser til elever på obo, fagot, trombone og horn i Køge, at afholde en international masterclass for strygere på Fyn, at etablere et ungdomsorkester i Århus og at lade folkeskoleklasser på Fyn og i Sønderjylland komponere musik og fremføre deres værker ved en offentlig koncert. 

Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler:

”Det er andet år i træk, vi uddeler midler til talentudvikling inden for den klassiske musik, og det glæder mig, at der fortsat er stor entusiasme og idérigdom i musikmiljøet. Det er positivt, at talentudvikling ikke længere betragtes med tidligere tiders skepsis, men at udviklingen af unge rollemodeller inden for den klassiske musik nu ses som en naturlig del af arbejdet med at styrke bredden. Jeg ser derfor frem til resultatet af de talentprojekter, som har opnået støtte fra talentpuljen i år samt de projekter, som tildeles støtte i de næste to år ”.

Yderligere oplysninger:

Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 33 92 35 98
Line Arnmark, tlf. 33 92 35 11.