KULTURMINISTEREN UDPEGER 12 FORMÆND FOR AFTAGERPANELERNE PÅ KULTURMINISTERIETS UDDANNELSESINSTITUTIONER

Kulturminister Carina Christensen har udpeget 12 formænd for aftagerpanelerne på Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner.

Panelerne skal indgå i en systematisk dialog med aftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Aftagerpanelerne kan for eksempel se på udvikling af nye og eksisterende uddannelser eller udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer.
 
Carina Christensen udtaler:
”I dag tager vi et vigtigt skridt for Kulturministeriets uddannelser. Aftagerpanelerne skal være med til at sikre, at uddannelserne ikke lukker sig om selv. Uddannelsesinstitutionerne skal være i løbende dialog og kontakt med det samfund, som de uddanner til. Jeg synes derfor, det er rigtig positivt, at det er så mange kompetente navne, der har sagt ja til at være formand, og som nu skal bidrage til, at Kulturministeriets uddannelser fortsat kan være i verdensklasse.”
 
De 12 udpegede formænd er:
Arkitektskolen Århus - Lene Dammand Lund, direktør i SLA arkitekter
Kunstakademiets Arkitektskole – Karen Mosbech, arkitekt og direktør i Freja Ejendomme
Kunstakademiets Billedkunstskoler – Anders Kold, museumsinspektør på Louisiana
Kunstakademiets Konservatorskole - Lise Ræder Knudsen, leder af Konserveringscentret under Center for Bevaring af Kulturarven
Danmarks Designskole og Glas og Keramikskolen, Bornholm - Anders Byriel, direktør i Kvadrat A/S
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium – Annemette Kirkegaard, lektor, ph.d. og viceinstitutleder ved afdeling for Musikvidenskab, Københavns Universitet
Det Jyske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium - Fuzzy (Jens Wilhelm Pedersen), komponist og musiker
Vestjysk Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium - Birgit Bergholt, medlem af Kunstrådet og tidligere kanalredaktør for P2 og DR Klassisk 
Rytmisk Musikkonservatorium - Henrik Daldorph, direktør i Sony/BMG
Statens Teaterskole - Mikkel Harder Munck-Hansen, teaterinstruktør og formand for Kunstrådets scenekunstudvalg
Den Danske Filmskole - Søren E. Jakobsen, tidligere direktør for Nordisk Film
Danmarks Biblioteksskole - Elsebeth Tank, stadsbibliotekar ved Malmö Stadsbibliotek

Læs bekendtgørelse om aftagerpaneler

Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Skovmand, Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 98 / 24 69 64 21
Kontorchef Frank Rechendorff Møller, tlf.: 33 92 35 25