Kulturnat i Jubilæets tegn

Kulturnat

Kom og vær med til at fejre Kulturministeriets 50 års jubilæum i det smukke gamle Assistenshus for enden af Gammel Strand.

Det sker på Kulturnatten fredag den 14. oktober.

Klassisk og rytmisk musik vil lyde i gangene, når talentfulde studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium giver koncert.

Som et unikt musisk indslag vil det anmelderroste danske sangskrivertalent Michael Møller fra Moi Caprice optræde med sange fra sine to soloalbums.

I anledning af vores jubilæum har vi i år valgt at vise den mangfoldighed og bredde, der er på Kulturministeriets område. Nytænkende unge designstuderende vil fremvise deres flotte værker, og det vil være muligt at møde kendte personer fra blandt andet sportens, musikkens og billedkunstens verden, som vil fortælle om deres bidrag til kulturlivet i Danmark. Man vil også kunne opleve public service helt tæt på, når vi udstiller nogle af kjolerne fra det populære tv-program ”Vild med dans”.

Kulturministeriets jubilæumsmagasin og tidligere kulturminister Brian Mikkelsens legendariske Kulturkanon-bog bliver uddelt gratis på kulturnatten.

Når det endelige program for Kulturnatten i Kulturministeriet er klart, bliver det lagt her på hjemmesiden.

Læs mere om kulturnatten i København