Kulturnatten skydes i gang med politisk sangstafet

Når Kulturministeriet slår dørene op til Kulturnatten fredag den 9. oktober 2015 kan du møde kulturminister Bertel Haarder i Kulturkaffebaren eller høre ham udfordre sine politiske modstandere i en sangstafet. For børnene er der koncert med Christine Skou og Ole Kibsgaard.

 

Program for Kulturnatten i Kulturministeriet

I GÅRDEN

Kl. 18.30-19.30: Børnekoncert med Christine Skou, Ole Kibsgaard og elever fra Johannesskolen, Frederiksberg

Kl. 19.30-20.15: Sangstafet med kulturminister Bertel Haarder og kulturordførerne Mogens Jensen (S), Alex Ahrendtsen (DF) og Rasmus Nordqvist (ALT) 

Kl. 20.15-20.45: Kulturministeren er gæstebarista i Kulturkaffebaren  

Kl. 20.30-21.30: Koncert med Afkørsel38 – dansksproget pop med synthesizers og fagot. Simple og stærke sange i et skævt komponeret lydbillede.
Studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium

Kl. 21.30-22.30: Jazzkoncert med Kasper Moliin og band

I HUSET

Kl. 20.30-21.30: Lancering af Wonderticket – en ny digital ungekulturplatform. Rytmisk Center inviterer til POWER DEBAT og workshops. Hvad vil det digitale kulturen?
I panelet: Mads Hallas, Christian Have og Anne Boukris

Kl. 19.00 + 20.00 + 21.00: Rundvisninger i Kulturministeriet 

CAFÉ I GÅRDEN

Kl. 18.00-22.00: Kulturkaffebar – nyd en kop kaffe fra Kalles Kaffecykel

Kl. 18.00-23.00: Meyers serverer gourmet-hotdogs og drikkevarer

Der tages forbehold for at der kan ske ændringer i programmet. 

Børnekoncert

Christine Skou har sammen med 4. klasse fra Johannesskolen på Frederiksberg komponeret et musikalsk nummer, som de fremfører på scenen i gården. Efterfølgende er der koncert med Christine Skou og Ole Kibsgaard, som i mange år var den musikalske del af Kaj og Andrea. Arrangementet er blevet til i samarbejde med KODA skolekontakt

Læs mere på KODAS hjemmeside 

Ministerens sangstafet

Kulturminister Bertel Haarder og kulturordførerne Mogens Jensen (S), Alex Ahrendtsen (DF) og Rasmus Nordqvist (ALT) har hver især skrevet et vers om deres visioner for kulturen. På Kulturnatten synger de sammen med mandskoret Studenter-Sangforeningen deres vers på scenen i gården. Og publikum er velkommen til at synge med!

Lancering af Wonderticket

Vinderne af Kulturministeriets konkurrence om en ny digital ungekulturplatform, Wonderticket, inviterer sammen med Rytmisk Center til lanceringsevent og debat. For ’Hvad vil det digitale egentlig kulturen’? I panelet er Mads Hallas, grundlægger og idemand bag Wonderticket, Christian Have, indehaver og kreativ direktør i Have Kommunikation, Anne Boukris, Kultur Entreprenør, projektleder og facilitator. Efterfølgende er der workshops med gratis Wonderticket-oplevelser.

Yderligere information

Kirstine Østerby Ejlertsen, Kulturministeriet, tlf.: 22 57 71 00