Nedsat pris for bevaring hos Statens Arkiver

Nedsat pris for bevaring af data og dokumenter hos Statens Arkiver kommer kommuner og regioner til gode.

 

Statens Arkiver nedsætter nu prisen for at bevare digitale data og dokumenter fra kommuner og regioners it-systemer med mere end 50 %.

Både kommuner og regioner har mulighed for at aflevere data og dokumenter fra deres it-systemer til Statens Arkiver mod betaling. Fremover bliver det til mindre end halv pris af, hvad det hidtil har kostet. Alternativt skal kommuner og regioner selv oprette et offentligt arkiv. 

Hvorfor denne rabat?

Prisfaldet skyldes faldende udgifter til opbevaring og effektivisering af de arbejdsgange, der skal sikre at data også fremover kan findes og læses af borgere og myndigheder.

Yderligere oplysninger 

Læs mere om kommuner og regioners aflevering til Statens Arkiver på www.sa.dk