Nomineringer til Kulturministeriets priser for børne- og ungdomsbøger

6 kunstnere er blevet nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger.

Til børnebogsprisen er nomineret: Anders Johansens 'Hullet', Ronnie Andersens 'Komatøs' og Bo hr. Hansen og Thomas Vinterbergs 'Drengen der gik baglæns'. 

Bøgerne er indstillet af et udvalg, som består af Hanne Kvist, medlem af Statens Kunstråds Litteraturudvalg, Bodil Christensen, Lea Reitel Høyer og Karen Lise Søndergaard Brandt. 

Til illustratorprisen er nomineret: ’Rævefælden’, illustreret af Otto Dickmeiss, ’Pelle Pelle Santana’, illustreret af Kamila Slocinska og ’Tavs’, illustreret af Rasmus Meisler. 

Bøgerne er indstillet af et udvalg, som består af Kristina Ask, medlem af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, Mai Misfeldt, Nina Christensen og Lars Vegas Nielsen. 

Vinderne af de to priser offentliggøres sidste uge af marts.

Om priserne og prisoverrækkelsen

Kulturministeren overrækker priserne til de to vindere tirsdag den 2. april klokken 16:00 i Kulturstyrelsen. Priserne er på 75.000 kr. 

Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. 

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Marianne Strøm Hansen
Kulturstyrelsen tlf.: 2145 2440