Ny kendelse fra Ophavsretslicensnævnet i sag mellem Koda og HBO Nordic AB

Ophavsretslicensnævnet har netop afsagt kendelse i sag nr. 119 mellem Koda og HBO Nordic AB. Sagen angår størrelsen af det vederlag, som HBO Nordic AB skal betale til Koda for den offentlige fremførelse af det musik, som Koda forvalter rettighederne til, der finder sted i den abonnementsbaserede video og demand-tjeneste (SVOD-tjeneste) HBO Nordic i Danmark.

Ophavsretslicensnævnet konkluderer, at det vederlag, som HBO Nordic AB skal betale til Koda, skal opgøres med inddragelse af følgende tre elementer: 1.) det faktiske forbrug af beskyttet musik, 2.) HBO Nordic AB's omsætning og 3.) en grundbetaling pr. abonnement.

Yderligere oplysninger 

Kulturministeriet 22 76 51 16