Ny særlig rådgiver for kulturministeren

Kulturministeriet har ansat Tine Lund-Bretlau som særlig rådgiver for kulturminister Marianne Jelved.

Tine Lund-Bretlau er 35 år og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. 

Tine Lund-Bretlau kommer fra en stilling som pressesekretær i Miljøministeriet. Hun har desuden været pressechef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, pressesekretær i Klima- og Energiministeriet samt kommunikationsmedarbejder i Miljøstyrelsen. 

Tine Lund-Bretlau skal give kulturministeren faglig og politisk sparring, herunder pressestrategisk rådgivning, være ansvarlig for pressekontakt, forberede pressemøder og udarbejde pressemeddelelser m.m. 

Tine Lund-Bretlau tiltræder stillingen 1. januar 2014. 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon, tlf.: 22 76 51 16