Nye alliancer mellem danskerne og kulturlivet

Alliance med danskerne var overskriften for Kulturstyrelsens årsmøde 2013, hvor 450 af kulturlivets aktører og institutioner mødtes på Nyborg Strand 9.-10. september.

Hvordan kan kulturlivet opfylde borgernes behov og give dem oplevelsen af, at kulturen er relevant og værd at engagere sig i? Det var det centrale spørgsmål, som en lang række oplægsholdere og deltagere kom med bud på ved Kulturstyrelsens årsmøde 2013.

”Vores fælles udfordring er at gentænke, hvorfor vi hver især som henholdsvis institution og styrelse har relevans for borgerne: Hvad er vores vigtigste opgave, og hvordan kommer vi bedst vores potentielle brugere i møde, så flere og flere borgere oplever, at vi kan tilbyde dem noget, som er relevant for deres liv?”, siger Kulturstyrelsens direktør Anne Mette Rahbæk, der var vært for årsmødet.

På kulturstyrelsens hjemmeside, kan du finde korte videointerviews med blandt andre kulturminister Marianne Jelved og årsmødets oplægsholdere, resumeer, præsentationer og meget mere.

Gå til Kulturstyrelsens hjemmeside om årsmødet