Nye bestyrelsesmedlemmer for Det Danske Filminstitut

Kulturminister Marianne Jelved har beskikket en ny bestyrelse for Det Danske Filminstitut frem til den 15. maj 2017.

Som nye medlemmer har kulturministeren beskikket professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet, assistant professor Søren Friis Møller, CBS, og sektionsleder Bjarne Andersen, Statsbiblioteket. 

Kulturministeren har genbeskikket adm. direktør Joachim Malling, der fortsætter som bestyrelsesformand, fhv. direktør Susanne Larsen, der fortsætter som næstformand, direktør Jesper Boas Smith og medarbejderrepræsentant Annette Klit Kjær. 

Birgit Nordsmark Henriksen, Martin Dahl Pedersen og Christian S. Nissen fratræder som bestyrelsesmedlemmer. 

Kulturminister Marianne Jelved siger:

”Jeg er overbevist om, at den nye sammensætning af bestyrelsen kan bidrage positivt til Filminstituttets arbejde og en fortsættelse af den gode udvikling, som dansk film er inde i. Jeg vil samtidig gerne takke de afgående bestyrelsesmedlemmer for det store arbejde de har udført.” 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: +45 2276 5116