Nye kulturprofiler i Statens Kunstfond

Store kunstneriske og faglige kapaciteter fra både ind- og udland skal de næste tre år stå for uddelingen af kunststøtte i Statens Kunstfond.

Kulturminister Brian Mikkelsen har udpeget medlemmer og formænd for Statens Kunstfonds tremandsudvalg. Som lovet i regeringsgrundlaget vil der være internationale repræsentanter i udvalgene, der dermed får inspiration fra udlandet.

”Udvalgene ser utroligt spændende ud og har en optimal blanding af danske og udenlandske erfaringer og kompetencer, så den danske kunstverden får internationalt udsyn og dynamik. Jeg ser frem til, at Statens Kunstfond kan fortsætte sit store arbejde for at fremme den skabende kunst,” udtaler kulturminister Brian Mikkelsen.

De kunstkyndige tremandsudvalg får dermed følgende sammensætning:

     

  • Billedkunstnerisk indkøbs- og legatudvalg: Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo (fmd.), billedhugger Martin Erik Andersen, museumsinspektør og kunsthistoriker Bo Nilsson (sv., Stockholm).
  • Billedkunstnerisk udsmykningsudvalg: Maler, grafiker og billedhugger Sys Hindsbo (fmd.), billedhugger Ingvar Cronhammer og landskabsarkitekt og bil-ledhugger Sten Høyer.
  • Litteraturudvalg: Forfatter Henning Mortensen (fmd.), forfatter Camilla Kristensen) og professor Sven H. Rossel (dansk, Wien).
  • Tonekunstudvalget for den klassiske musik: Komponist Irene Becker (fmd.), komponist Svend Hvidtfelt Nielsen og komponist Svend Erik Werner
  • Tonekunstudvalget for den rytmiske musik: Komponist Irene Becker (fmd.), komponist Lars Muhl og komponist Henrik Strube.
  • Arkitekturudvalget: Arkitekt Hans Peter Hagens (fmd.), arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen og arkitekt, professor Christoph Stroschein (ty., Berlin).
  • Film- og teaterudvalget: Ph.d. Peter Schepelern (fmd.), scenograf Karin Betz, lektor og professor, filminstruktør Carl Henrik Svenstedt (sv., Malmø).
  • Kunsthåndværk- og designudvalg: Keramiker Ole Jensen (fmd.), arkitekt og designer Michael Honoré Bloch og kunsthistoriker, redaktør Jorunn Veiteberg (no., København).

De otte udvalg har i år ca. 73 mio. kroner til uddeling blandt danske kunstnere – bla. til legater, præmieringer, indkøb og offentlige udsmykningsopgaver. Dermed er Statens Kunstfond sammen med det kommende kunstråd det mest betydningsfulde organ i det danske kunststøttesystem. 

Yderligere oplysninger: 

Pressechef Jakob Høyer 3392 3598
Fuldmægtig Stefan Hermann 3392 355