Nye medlemmer af Dansk Danseteaters bestyrelse

Kulturminister Mette Bock har udnævnt nye medlemmer til bestyrelsen for Dansk Danseteater.

Kulturminister Mette Bock siger:

”Vi får et godt hold til at stå i spidsen for Dansk Danseteater med en god blanding af nye og erfarne medlemmer. Dermed sikrer vi både kontinuitet og at der kommer ny inspiration og fornyelse til bestyrelsen. Jeg ser frem til at følge Dansk Danseteaters udvikling i de kommende år.”

De nye medlemmer er:

  • Mette Neville, professor i selskabsret ved Aarhus Universitet (genudpeget),
  • Kurt Bardeleben, partner i DLA Piper og
  • Lars Bredo Rahbek, produktionschef i SF Studios i Danmark.

Baggrund

Den halvdel af bestyrelserne for Dansk Danseteater, som kulturministeren udpeger bliver fornyet, fordi de nuværende medlemmers beskikkelsesperiode udløber. Bestyrelsesmedlemmerne sidder i en periode på fire år.

Det er Statens Kunstfond og kompagniets medarbejdere udpeger den anden halvdel af bestyrelsen, og disse medlemmer fortsætter til udgangen af juni 2021. Medlemmerne er:

  • Bestyrelsesformand Uffe Savery, musikchef for Copenhagen Phil,
  • Anna Berit Asp Christensen, kunstnerisk leder af SCENATET og
  • Jason Nelson, turné- & forestillingsleder (medarbejdervalgt medlem).       

Den forskudte udpegning skal sikre både kontinuitet og løbende fornyelse i bestyrelsesarbejdet.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon, tlf. 22 76 51 16