NYT KUNSTRÅD

Store faglige kompetencer og personligheder bliver samlet i det nye Kunstråd og de fem fagudvalg, der de næste fire år skal fordele kunststøttemidlerne.

Kulturminister Brian Mikkelsen offentliggør i dag medlemmerne af Kunstrådet og de fem fagudvalg.
 
Formand for Kunstrådet bliver Mads Øvlisen, tidligere adm. direktør for Novo Nordisk og siden 2000 formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse, som han efter reglerne skal forlade 31. december 2007.
 
Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler:
”Jeg er utrolig glad for, at Mads Øvlisen har villet påtage sig opgaven som formand for det nye Kunstråd. Han har ydet en meget markant indsats som formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse i to perioder. Hans store ledelsesmæssige ekspertise og personlige kvaliteter vil nu komme Kunstrådet til gode.”
Kulturministeren tilføjer: ”Det er i det hele taget imponerende, at så mange rigtig gode folk har sagt ja til at yde en indsats som medlem af Kunstrådet og dets fagudvalg og bidrage positivt til udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.”
 
Det øvrige Kunstråd består af:
Cai-Ulrich von Platen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Katrine Ring, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Pia Buchardt Nielsen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Jette Drewsen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Giordano Bellincampi, udpeget af kulturministeren
Finn Hauberg Mortensen, udpeget af kulturministeren
Mikkel Harder Munck-Hansen, udpeget af kulturministeren
Elisabeth Toubro, udpeget af kulturministeren.
 
Repræsentantskabet mangler at udpege ét medlem.
 
De fem fagudvalg:
Til Kunstrådet er knyttet fagudvalg for litteratur, musik, scenekunst, billedkunst og dansk billedkunst i udlandet. Medlemmerne af disse udvalg er:
 
Litteraturudvalget:
Finn Hauberg Mortensen (formand), udpeget af kulturministeren
Solvej Balle, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Rasmus Heiberg, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Niels Lyngsø, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Niels Peter Juel Larsen, udpeget af kulturministeren.
 
Musikudvalget:
Giordano Bellincampi (formand), udpeget af kulturministeren
Jeanette Balland, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Henrik Holm, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Steen Jørgensen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Emil de Waal, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Hanne Boel, udpeget af kulturministeren
Leif Skov, udpeget af kulturministeren.
 
Scenekunstudvalget:
Afgående skuespilchef Mikkel Harder Munck-Hansen (formand), udpeget af kulturministeren
Hans Henrik Clemensen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Ellen Nyman, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Torsten Schenlaer, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Peter Westphael, udpeget af kulturministeren.
 
Billedkunstudvalget:
Elisabeth Toubro (formand), udpeget af kulturministeren
Niels Erik Gjerdevik, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Hanne Nielsen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Marianne Torp, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Mette Sandbye, udpeget af kulturministeren.
 
Det Internationale billedkunstudvalg:
Christine Buhl Andersen (formand), udpeget af kulturministeren
Mikael Andersen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Eva Koch, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Jakob Jakobsen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab
Gitte Ørskou, udpeget af kulturministeren.
 
Det nye Kunstråd og dets fagudvalg beskikkes af kulturministeren for perioden 1. april 2007 til 31. marts 2011.
 
Yderligere oplysninger:
Afdelingschef Jesper Hermansen, tlf.: 33 92 35 18
Kommunikationsmedarbejder Michael Jannerup Andersen, tlf.: 33 92 29 96