Otte kandidater indstillet til Kulturministeriets Idrætspris 2005

Kulturminister Brian Mikkelsen har nu modtaget indstillingerne til den nyindstiftede Kulturministeriets Idrætspris, der uddeles for første gang i 2005.

Prisen går til en person, et mandskab eller en organisation for en exceptionel præstation eller indsats for dansk idræt.

Ministeren har modtaget ni indstillinger, hvoraf den samme person er indstillet to gange, dog med forskellige begrundelser.

Indstillingerne kommer fra DIF, DGI, DFIF, Team Danmark og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. Anti Doping Danmark er også blevet inviteret til at nomi-nere en kandidat, men har meddelt, at de ikke opstiller nogen kandidat til prisen i år.

DIF har indstillet følgende kandidater:

     

  • Bent Jensen, træner for blandt andet Guld-fireren og med en lang karriere som ro-træner bag sig.
  • Det danske EM-herrehold i bordtennis, som vandt EM-guld i Århus i 2005.
  • René Nielsen, handicapatlektikudøver og en flot ambassadør for handicap-idrætten.

DGI har indstillet følgende kandidater:

     

  • Søren N. Sørensen for arbejdet med projekt ”Motion på recept i Ribe Amt”.
  • Lars Ravn og Jørn Matzen for deres engagement i DGI Sønderjyllands frilufts-liv, blandt andet gennem oprettelsen af Red Barnets sommerlejre.

DFIF har indstillet følgende kandidat:

     

  • Bente Klarlund Pedersen, professor ved Københavns Universitet, forsker og overlæge på Rigshospitalet, for at have været med til at sætte motion på den sundhedspolitiske dagsorden.

Team Danmark har indstillet følgende kandidater:

     

  • Allan Jacobsen, formand for Danmarks Brydeforbund, for hans medvirken til en rivende udvikling af Danmarks Brydeforbund.
    Dansk Bordtennis Union for det langsigtede og målrettede udviklingsarbejde, som unionen har iværksat i firserne, og som den høster frugterne af nu.

Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning har indstillet følgende kandidat:

     

  • Bente Klarlund Pedersen, professor og dr. med., for hendes betydningsfulde forskningsresultater og den forbilledlige formidling af muskelforskning på mo-lekylært niveau.

Ministeren overrækker prisen ved en reception for årets medaljevindere onsdag den 14. december kl. 17.00 i Kulturministeriet.

Yderligere oplysninger:

Kontorchef Peter Schønning, tlf.: 3392 3568
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf.: 3392 3598