Overblik: her er retningslinjerne for 2. fase af genåbningen

Kulturministeriet er i samarbejde med aktører og sundhedsmyndigheder klar med retningslinjerne for de aktiviteter på Kulturministeriets område, der nu genåbner. Det gælder den professionelle idræt, udendørs idræts- og foreningsliv, ind- og udlån på biblioteker og zoologske anlæg, hvor publikum færdes i bil.

Den gradvise genåbning af Danmark er i gang. I den kommende tid vil en række kulturinstitutioner slå dørene op, og en række idrætsudøvere igen kan få græs under fødderne. Ud over den nye vejledning med sundhedsfaglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde d. 10. maj om blandt andet afstand og hygiejne, er der nu retningslinjer klar for professionel idræt, udendørs idræts- og foreningsliv, ind- og udlån på de danske folkebiblioteker samt zoologske anlæg, hvor publikum færdes i bil.

Retningslinjerne er tilgængelige her

Overblikket bliver opdateret løbende, når nye retningslinjer er klar. 

Retningslinjerne skal blandt andet medvirke til at skabe tryghed blandt ansatte, publikum, besøgende og idrætsudøvere. Kulturministeriet gør opmærksom på at retningslinjerne er vejledende og ikke ændrer på institutionerne og foreningernes forpligtelser, som er beskrevet i gældende lovgivning, herunder f.eks. forsamlingsforbuddet og de gældende krav til lokaler, hvortil offentligheden har adgang (jf. gældende bekendtgørelse på tidspunktet for genåbning). 

Du kan læse mere om de forskellige faser af genåbningen af Danmark her

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16