Spot på nye brugergrupper

"Mød publikum, hvor de er!". Under denne titel afholder Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) netværksarrangement den 9. december.

Hvordan får vi fat i de mange potentielle brugere af kulturinstitutionerne? Hvad kan kulturlivet tilbyde de potentielle brugere, og hvad kan brugerne give kulturlivet? En række inspirerende oplæg vil lægge op til debat og diskussion om nuværende og fremtidens kulturbrugere.

Læs mere om arrangementet og hent invitation på CKOs hjemmeside

Arrangementet afholdes inden for rammerne af Kulturministeriets Reach Out-program. Læs mere om Reach Out

 

Center for Kultur- og Oplevelsesøkomomi (CKO)

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er en offentlig, selvejende institution stiftet i 2008 af Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i fællesskab. CKOs mission er at forbedre vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer.