Uddeling af de første rejselegater under Kulturministeriets designpulje

9 unge danske designere, kunsthåndværkere og arkitekter er klar til at rejse ud i verden og profilere dansk design.

Som de første modtager de 9 hvert et rejselegat på 50.000 kr. uddelt under Kulturministeriets designpulje.

Legaterne har til formål at motivere og understøtte en international erhvervsorienteret professionalisering af nyuddannede og yngre danske designere, kunsthåndværkere og arkitekter og retter sig mod aktiviteter i New York og Kina.

Kulturminister Brian Mikkelsen uddeler rejselegaterne ved en officiel overrækkelse tirsdag den 28. februar kl. 10.30 i Kulturministeriet, Nybrogade 2, København.

De 9 legatmodtagere er:

Design:

Sofie Refer, Henne Falkenberg Jørgensen og Sidsel Solmer Eriksen

Kunsthåndværk:

Tina Ratzer, Lisa Grue og Anders Ruhwald

Arkitektur:

Dan Stubbergaard, Morten Rask Gregersen og Mie Olise Kjærgaard

Rejselegaterne uddeles som del af den designpulje på i alt 40 mio. kr., der er afsat for at styrke dansk design i perioden 2005-2008 med 10 mio. kr. årligt. I alt er der afsat 3,5 mio. kr. til rejselegater. Hvert legat er på 50.000 kr.

Efter endt rejse skal legatmodtagerne dele deres viden og netværk med andre ved at aflevere en skriftlig rapport over de erfaringer og kontakter, som rejsen har afstedkommet. Afrapporteringen offentliggøres på de tre centres hjemmeside og skal på den måde både understøtte den enkeltes professionelle udvikling, og indgå som et strategisk led i den samlede indsats for at styrke dansk design.

Rejselegaterne indgår i Dansk Design Center, Danish Crafts og Dansk Arkitektur Centers fælles strategi for international markedsføring samt professionalisering af dansk arkitektur, design og kunsthåndværk.

Hent den fælles designstrategi 

Alle legatmodtagere er udvalgt af en tværfaglig jury bestående af:
Birte Sandorff, Rektor på Designskolen Kolding
Gøsta Knudsen, Rektor på Danmarks Designskole
Jens Lau Petersen, Rektor på Glas- og Keramikskolen Bornholm
Svend Felding, Rektor på Kunstakademiets Arkitektskole
Christian Scherfig, Adm. direktør i Dansk Design Center
Kent Martinussen, Adm. direktør i Dansk Arkitektur Center
Birgitte Jahn, Centerleder i Danish Crafts

Yderligere oplysninger:

Dansk Design Center
Adm. direktør Christian Scherfig, tlf. 3369 3369
Souschef Birgitta Capetillo, tlf. 3369 3309, email bca@ddc.dk

Danish Crafts
Centerleder Birgitte Jahn, tlf. 3312 6162, email jahn@danishcrafts.dk
Projektchef Kristian Kastoft, tlf. 3312 6162

Dansk Arkitektur Center
Adm. direktør Kent Matinussen, tlf. 3257 1930
Projektchef Malene Mærsk Lippmann, tlf. 3257 1930, email  mml@dac.dk