Uddeling af Kulturministeriets Illustratorpris 2005

Kulturminister Brian Mikkelsen uddeler den 16. marts 2006 Kulturministeriets Illustratorpris på 30.000 kr. til illustratoren Otto Dickmeiss for illustrationerne til ’Emmely M’.

Med tekst af Dorte Karrebæk og ’Daniel og de drabelige løver’ med tekst af Peter Mouritzen. Overrækkelsen finder sted 16. marts kl. 15.00 i Kunststyrelsen på Kongens Nytorv 3.
 
Otto Dickmeiss er født i 1969 og uddannet på Danmarks Designskole. Han debuterede som billedbogsillustrator i 1999 med ’Rokketand’ skrevet af Kim Fupz Aakeson. Ud over billedbøger har Otto Dickmeiss bl.a. lavet logoer og tegninger til fagblade og til Kristeligt Dagblad.
 
Prisudvalget begrunder sin indstilling således:
"Med sin særegne blanding af naivitet og surrealisme tilføjer Otto Dickmeiss han billedværker for børn og voksne nye udtryk. I begge de nævnte værker, såvel den billedlige bibelfortælling som i billedromanen, lægger hans illustrationer sig loyalt op ad fortællingen. Alligevel lykkes det Otto Dickmeiss at tolke nye nuancer ud af forfatterens tekster på en enkel og medrivende måde"
 
Illustratorprisudvalget består af: Tove Roed, Kirsten Møller, Bente Zeij, Søren Jessen og Jens Raahauge.
 
Pressen er velkommen.

Yderligere oplysninger:

Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 3392 3598
Prisudvalgets sekretær Lars Sidenius, tlf. 3374 5068, Litteraturcentret i Kunststyrelsen