Underholdningsorkestret lukker

Kulturminister Marianne Jelved har i dag besluttet at underskrive public service-kontrakten med DR.

Underholdningsorkestret er ikke nævnt i kontrakten. Det sker, efter at kulturministeren har konstateret, at partierne bag medieaftalen ikke kan nå til enighed om, hvordan orkestret skal finansieres.

Kulturminister Marianne Jelved siger:

”DR’s økonomiske ramme er lagt fast i medieaftalen. Økonomien kan kun ændres, hvis aftalen tages op igen. Flertallet bag vedtagelsen er ikke enige om at genforhandle aftalen. Det har de ikke været på noget tidspunkt. Derfor genoprettes orkestret ikke.

Der skal være enighed i forligskredsen om, hvordan man f.eks. bruger de overskydende licensmidler. Det er der ikke, og derfor er det ikke en måde at finansiere underholdningsorkestret på. Et flertal er ikke nok af hensyn til beskyttelse af mindretallet i en aftalekreds.”  

Public service-kontrakten indgås mellem DR og kulturministeren. Kontrakten underskrives inden årets udgang.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon, tlf.: 22 76 51 16