UNESCOs konvention mod doping ratificeret lynhurtigt

UNESCO modtog i går, mandag den 11. december, det 30. ratifikationsinstrument til UNESCOs Internationale konvention mod doping i idræt fra Luxembourg, hvilket betyder, at konventionen træder i kraft den 1. februar 2007.

Næstformand i WADA og kulturminister Brian Mikkelsen udtaler:

”Regeringerne har ratificeret konventionen med en hidtil uset hastighed. Det viser, at verdens regeringer er opsatte af at deltage i kampen for en dopingfri sport. Regeringerne anerkender også, at det er essentielt at samarbejde med sportsbevægelsen for at koordinere indsatsen, hvis doping skal bekæmpes effektivt.
Regeringernes engagement i kampen for dopingfri idræt har ligeledes givet sig udslag i et antal dopingsager og undersøgelser, som har fået offentlighedens opmærksomhed, og jeg er overbevist om, at partnerskabet mellem regeringerne og sportsbevægelsen også i de kommende år vil blive styrket.”

De ratificerende landes første møde, en såkaldt Conference of Parties, vil finde sted i Paris fra den 5. til 7. februar 2007.  

Danmark ratificerede konventionen i december 2005 som det tredje land i verden. Det er muligt at se en oversigt over, hvilke lande der allerede har ratificeret konventionen samt læse mere om konventionen på WADAs hjemmeside

På UNESCOs hjemmeside kan man ligeledes læse mere om konventionen.

Hent konventionen på dansk og engelsk:

Den internationale konvention mod doping i idræt (pdf)

International convention against doping in sport (pdf)

Yderligere oplysninger:

Kontorchef Peter Schønning, tlf. 33 92 35 68
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 33 92 35 98