Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt museum med en selvstændig bestyrelse. Museet blev stiftet af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911.

Museet huser dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede med hovedværker af kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Samlingen rummer også møbler, genstande tidligere ejet af kunstnere og statuetter samt et stort arkiv af dokumenter og over 25.000 kunstnerbreve.

Adresse: Stockholmsgade 20
2100 København Ø


Tlf. nr.: 35 42 03 36