Biblioteker

De danske folkebiblioteker skal fremme viden og være rammen for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet for alle borgere.

Biblioteket skal både fastholdes som et fysisk sted, og udvikle de nye ydelser. Det afspejler sig i det brede udvalg af materialer, som bibliotekerne stiller til rådighed, i form af bøger, tidsskrifter, musik, internet og multimedier.

Bibliotekerne under forandring

Bibliotekernes samfundsmæssige betydning som informations-, videns- og kulturformidlende institution bliver både forandret og forstærket med en voksende informationsmængde. Det fysiske rum bliver i stigende grad brugt til meget andet end avislæsesal og udlån af bøger og som kulturinstitution er bibliotekerne under forandring.

Målsætninger

Målet for folkebibliotekerne er at de skal udfolde sig i fire rum – inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det performative rum. Idealet er, at de fire rum skal støtte op om hinanden i realisering af bibliotekets overordnede formål.

En anden målsætning er at bibliotekerne skal indgå partnerskaber med andre offentlige tilbud. Partnerskaber et andet vigtigt element i udviklingen af biblioteket og dets tilbud til borgerne. Partnerskaber skal bidrage til, at biblioteket bliver mere tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye sammenhænge.

Historie

Biblioteket er en af Danmarks ældste kulturinstitutioner. Det første universitetsbibliotek blev grundlagt i 1482 i tilknytning til Københavns Universitet. Biblioteket er videreført i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek samt i Det Kongelige Bibliotek.

I løbet af 1800-tallet begyndte udviklingen af folkebiblioteket fra læseforeninger til den institution, vi kender i dag. Fra 1964 blev samtlige kommuner forpligtet til selv - eller i samarbejde med andre kommuner - at drive et folkebibliotek. Kommunerne har således ansvaret for folkebibliotekernes samlede økonomi og virksomhed.

Fri adgang til viden og oplysning

Bibliotekerne drives ud fra den idé, at borgerne skal tilbydes fri adgang til viden og oplysning. Da der i dag findes mange forskellige kilder til viden, stilles der mange krav til, hvilke materialer bibliotekerne skal stille til rådighed. De skal både have bøger, tidsskrifter, lydbøger og musik-cd´er - og de skal give borgerne mulighed for at kunne benytte multimedier og internet.

Det er som hovedregel gratis for borgerne at låne materialer på bibliotekerne. I særlige tilfælde kan der opkræves betaling for adgang til elektroniske vidensbaser og for serviceydelser af mere vidtrækkende karakter.

Det danske biblioteksvæsen består af folke-, central- og forskningsbiblioteker, som udgør et såkaldt ”samarbejdende biblioteksvæsen.” Sammen skal de sikre borgeren hurtig og nem adgang til den samlede materialemængde, biblioteksvæsenet råder over.

Centralbiblioteker

Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne bl.a. ved at fremskaffe materiale, som folkebibliotekerne ikke selv råder over. Staten afholder udgiften til overbygningsvirksomheden. Kulturministeren indgår via Biblioteksstyrelsen resultatkontrakter med de enkelte kommuner, hvis folkebiblioteker varetager denne funktion. Der er indgået aftale med de 6 centralbiblioteker om de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes.

Forskningsbiblioteker

Forskningsbibliotekerne varetager bl.a. den overordnede betjening af universiteter og andre højere læreanstalter. Dertil kommer en række biblioteker for specialiserede forskningsområder og et stort antal mindre forskningsbiblioteker på undervisnings- og forskningsinstitutioner m.v.

Folkebiblioteker

Folkebibliotekerne drives efter Lov om biblioteksvirksomhed, som pålægger alle kommuner, eventuelt i samarbejde med andre kommuner, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne.
Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger, musikbærendematerialer og elektroniske informationsressourcer som internettet og multimedier til rådighed.

Biblioteksafgiften blev indført i Danmark i 1946 som et vederlag til danske forfattere for bibliotekernes benyttelse af deres bøger. I 1991 overgik biblioteksafgiften fra at være en vederlagsordning til at være en kulturstøtteordning.

Biblioteksafgiften er således i dag en ordning, der har til formål at støtte det danske sprog. Derfor ydes der på bogområdet alene biblioteksafgift til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl., hvis bøger er udgivet på dansk.

Den danske biblioteksafgiftsordning fremstår i dag som den mest omfattende ordning af sin art i verden med en årlig bevilling på ca. 140 mio. kr. til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. Biblioteksafgiften er for mange forfattere afgørende for, at det økonomisk er muligt at fortsætte deres forfattervirksomhed.

Læs mere og ansøg på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Opdateret 05. september 2023