Billedkunst og fotografier

Den, der har skabt et billedkunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvis det har den tilstrækkelige originalitet. Ophavsretten opstår i takt med, at et værk skabes. Der er ingen krav om, at man skal registrere sin ophavsret, og der eksisterer derfor ikke et offentligt register over indehavere af ophavsrettigheder.

Ophaveren har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne eneret varer indtil 70 år efter ophaverens død.

Hvis du vil bruge et billedkunstnerisk værk på en måde, der er omfattet af rettighedshaverens eneret, kræver det rettighedshaverens tilladelse med mindre, det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven. I de fleste tilfælde indhentes rettighedshavernes tilladelse ved at rette henvendelse til de relevante rettighedshavere. I andre tilfælde kan det være, at tilladelsen kan gives af en forvaltningsorganisation, der repræsenterer rettighedshaverne.

Fotografier kan være beskyttet af ophavsretsloven på to måder – enten som et fotografisk værk eller som et fotografisk billede. Reglerne er forskellige for de to former, som du kan læse mere om nedenfor. 

Fotografiske værker beskyttes på samme måde som alle andre billedkunstneriske værker, som beskrevet ovenfor. For at der kan være tale om et værk i lovens forstand, skal det opfylde et krav om originalitet. Det betyder, at fotografiet skal være et resultat af ophaverens personlige og skabende indsats. Det kan fx være tilfældet, hvis fotografen har truffet nogle kreative valg i forbindelse med skabelsen af fotografiet – det kan være en særlig belysning, opsætning, kameravinkel m.v.

Hvis et fotografi ikke opfylder kravet om originalitet, er der tale om et fotografisk billede og ikke et værk. Det betyder, at fotografiet er beskyttet efter andre regler i ophavsretsloven.

Fotografiske billeder er beskyttet indtil 50 år efter udgangen af det år, hvor billedet blev fremstillet. Rettigheden består altså i 50 år, selvom der ikke er tale om et resultat af en personlig, skabende indsats. Der behøver altså ikke være foretaget særlige kreative valg ved fremstillingen. Det er fotografen, der har rettighederne til fotografiske billeder, dvs. den, der betjener kameraet.

Man skal være opmærksom på, at et fotografi ifølge loven både kan være beskyttet som fotografisk værk i indtil 70 år efter ophavsmandens død og som fotografisk billede i 50 år efter det år, hvor fotografiet blev fremstillet.

Hvis ophaveren og fotografen ikke er den samme person, kan der endvidere være flere rettighedshavere til fotografiet.

Når du kopierer et fotografisk eller andet billedkunstnerisk værk, må du ikke bruge fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed. Du må gerne bruge fremmed medhjælp, der ikke medvirker i erhvervsøjemed, så længe den fremstillede kopi er analog. 

Du må ikke bruge teknisk udstyr, der er stillet til rådighed på et offentligt tilgængeligt sted, når det er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. Det betyder, at du almindeligvis ikke må kopiere et fotografi på kopimaskiner, der er stillet til rådighed i kopibutikker, i dagligvareforretninger eller andre lignende steder – uanset om du skal betale for at måtte lave kopien eller ej. 

På internettet findes der store mængder af billeder, som man ikke umiddelbart kan se, hvem der har ophavsretten til. Når man downloader et billede fra internettet, bliver der lavet en kopi af billedet på det medie, som man henter billedet ned på, fx på en computer. En sådan kopiering er omfattet af rettighedshaverens eneret, og det kræver derfor som udgangspunkt rettighedshaverens tilladelse.

Det er dog lovligt at downloade billeder fra internettet uden ophaverens tilladelse, hvis det kun sker til personlig brug, dvs. til brug for en selv og ens husstand. Det er dog en forudsætning, at de billeder, du downloader, er blevet lagt lovligt ud på hjemmesiden.

Privatkopieringsreglen omfatter kun fysiske personer og gælder ikke for institutioner, organisationer eller erhvervsvirksomheder. Privatkopieringsreglen gælder endvidere ikke, hvis kopieringen sker i erhvervsøjemed.

Den almindelige regel om, at det er tilladt at citere fra et offentliggjort værk gælder ikke i forhold til kunstværker som fx fotografier og malerier.

Ophaverens eneret omfatter enhver eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af værket i oprindelig eller ændret skikkelse.

Hvis man redigerer eller ændrer i fx et fotografi eller et maleri, fx ved at ændre farverne eller delvist male et maleri om, laver man en bearbejdelse.

Den, der har lavet bearbejdelsen af værket, har ophavsret til netop denne bearbejdelse, hvis bearbejdelsen har den tilstrækkelige originalitet. Det betyder, at du har en eneret til at fremstille eksemplarer af din udgave af bearbejdelsen og til at gøre den tilgængelig for almenheden. Du kan dog ikke forbyde andre at lave deres egen version af det oprindelige maleri.

Bearbejdelsen er et såkaldt afhængighedsværk. Det betyder, at retten til at bruge bearbejdelsen er afhængig af retten til at bruge det oprindelige værk. Du må derfor ikke bruge din eneret til at fremstille eksemplarer af bearbejdningen og til at gøre den tilgængelig for almenheden, uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaveren til det oprindelige værk.

Rettighedshavere kan overdrage forvaltningen af nogle eller alle deres rettigheder til en kollektiv forvaltningsorganisation. Forvaltningsorganisationen kan på disse områder indgå kollektive forvaltningsaftaler på vegne af rettighedshaverne efter fuldmagt fra disse. Dette vil ofte være en fordel for brugeren på områder, hvor der bruges en stor mængde værker, og hvor brugeren uden en kollektiv aftale ville skulle lave aftaler med hver enkelt rettighedshaver. Et sådan eksempel er ved kopiering af billeder i virksomheder.

Hvis du ønsker at bruge en større mængde værker fra et stort antal rettighedshavere, kan det være en fordel at henvende dig til den relevante kollektive forvaltningsorganisation.

På området for billedkunst og fotografier er VISDA et eksempel på en sådan forvaltningsorganisation.

For mere information se VISDAs hjemmeside