Ophavsret på internettet

Nedenfor finder du nogle generelle retningslinjer for onlinebrug af kunstneriske og litterære værker herunder deling, download, streaming, podcasting m.v. Se under de enkelte kunstarter for mere specifikke regler.

Oversigt 

Klik på det ønskede emne:

Ophavsret på internettet generelt 
Upload
Linking
Sociale medier 
Kopispærring
Creative Commons licenser 

Ophavsret på internettet generelt 

Mange kunstneriske og litterære værker ligger tilgængeligt på internettet, men ophavsretten gælder uanset om værkerne optræder i fysisk eller digital form. Det er derfor langt fra sikkert, at du må bruge andres kunstneriske værker på internettet, som du har lyst til. Eksempler på kunstneriske og litterære værker på internettet, som er omfattet af ophavsretten kan være blogs, e-bøger, billeder, film, musiknumre og -videoer.

Når du downloader, streamer eller podcaster et værk, f.eks. en e-bog, en film eller et musiknummer, laves der almindeligvis en digital kopi af værket på din computer. Dette gælder uanset om hele værket hentes fra ét websted eller om værket hentes i små dele fra flere forskellige steder ved brug af de såkaldte torrent-filer og peer-to-peer programmer).

Før en sådan kopi kan fremstilles lovligt, skal der indhentes samtykke fra rettighedshaverne. Dette kan f.eks. ske ved, at rettighedshaverne har givet tilladelse til at deres værker udbydes gennem en af de mange lovlige tjenester, der findes på internettet.

Du kan se en oversigt over en række lovlige tjenester, der udbyder film, musik, bøger m.v. på sharewithcare.dk. Da denne liste imidlertid ikke omfatter alle lovlige tjenester, kan der være situationer, hvor du selv må vurdere, om den lovlige tjeneste er lovlig. Det er dit eget ansvar at finde ud af, om en tjeneste er lovlig.

Læs mere på ”Share With Care’s” hjemmeside

Hvis den side, du ønsker at hente materiale fra, ikke er at finde på denne liste over hverken lovlige eller ulovlige hjemmesider, kan du prøve at spørge dig selv om følgende:

  • Er der en klar angivelse af, hvem der står bag hjemmesiden – navn, adresse, telefonnummer m.v.?
  • Fremgår det af hjemmesiden, om der er truffet aftale med rettighedshaverne om klarering af rettigheder og betaling?
  • Er der en fornuftig sammenhæng mellem prisen for at downloade og den normale markedspris for produkterne?

Det bedste råd er i alle tilfælde at bruge sin sunde fornuft, for det vil ofte være nemt at se, om en hjemmeside er lovlig eller ej, og om værket er lagt ud på internettet med rettighedshaverens tilladelse.

Upload

Inden du gør andres værker offentligt tilgængelige for andre på internettet, f.eks. gennem en fildelingstjeneste, på YouTube eller på Facebook, skal du have indhentet samtykke fra rettighedshaverne. Når de lovlige tjenester lægger musik og film ud på internettet, så sker dette på baggrund af tilladelse fra rettighedshaverne.

Før du selv uploader et billede, en sang eller en film på internettet, bør du derfor overveje, om du har indhentet de nødvendige tilladelser. Du skal samtidig huske at navngive rettighedshaverne til værket i overensstemmelse med god skik.

Linking

Der er ingen specifikke regler i ophavsretsloven, der handler om linking. I Danmark har domstolene tidligere slået fast, at det var ulovligt at linke til en række musiknumre, der var lagt ud på en anden hjemmeside uden samtykke fra rettighedshaverne. Det har endvidere været omdiskuteret, om det har været lovligt at linke til hjemmesiders undersider (såkaldt deep link) uden at spørge rettighedshaverne om tilladelse først.

EU-Domstolen har i februar 2014 taget stilling til, om der lovligt kunne linkes til artikler på hjemmesiden for en svensk avis. Domstolen kom frem til at den konkrete form for linking var lovlig, da artiklerne var lovligt gjort tilgængelig for alle med rettighedshavernes samtykke. EU-Domstolen kom herudover frem til, at det ikke er tilladt at linke til materiale på internettet, hvis linket omgår restriktive foranstaltninger og dermed giver en adgang, som ellers ikke var mulig.

Hvis en hjemmeside selv opfordrer til, at du deler linket til en underside med andre, f.eks. en virksomhedsprofil på Facebook eller Twitter kan dette ofte betragtes som en tilladelse fra rettighedshaveren.

Sociale medier

Der gælder de samme regler for overholdelse af ophavsretten på de sociale medier som alle andre steder på nettet. Når du bruger de sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter, skal du derfor være opmærksom på, om du overholder reglerne om f.eks. upload og linking. Du må f.eks. ikke offentligt tilgængeliggøre musik eller billeder, som andre har rettighederne til, på din Facebookprofil uden tilladelse fra rettighedshaveren. For det andet betyder det også, at du skal overholde reglerne om download og streaming, når du bruger det materiale, som andre deler. Du må f.eks. ikke downloade andres musik eller billeder, som de har lagt ulovligt ud på deres profil.

Du skal være opmærksom på, at mange af de sociale medier kræver, at du giver udbyderen, f.eks. Facebook, licens til at måtte bruge alt det materiale, som du lægger ud på din profil. Du accepterer typisk denne betingelse, når du godkender brugervilkårene for det sociale medie i forbindelse med oprettelse af din profil. Når du først har godkendt betingelserne, kan du f.eks. ikke almindeligvis modsætte dig, at udbyderen bruger dine billeder til reklame eller sælger billederne til andre i overensstemmelse med vilkårene.

Du skal desuden være opmærksom på, at de sociale medier sjældent har hjemme i Danmark. Det fremgår ofte af brugervilkårene og kan få betydning for eventuelle retstvister mellem dig og det sociale medie.

Kopispærring

På nogle værker, som man kan købe eller downloade gratis på nettet, f.eks. et musiknummer, er der en såkaldt kopispærring. Disse kopispærringer kaldes også DRM – Digital Rights Management. En kopispærring skal forhindre, at der kan laves kopier af værket, og det er ulovligt at bryde eller fjerne kopispærringen for at lave en kopi – uanset om det er til eget eller andres brug. Det betyder, at du f.eks. ikke må bryde en kopispærring på et musiknummer, som du har på din computer, for at kunne lægge det over på din smartphone.

Hvis kopispærringen imidlertid forhindrer dig i at lytte til det pågældende musikværk, f.eks. fordi det ikke kan afspilles på en computer med et andet styresystem end det, kopispærringen understøtter, må du bryde kopispærringen for at tilegne dig det pågældende værk.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at det er ulovligt at udvikle programmer, hvis væsentligste formål er at fjerne eller omgå kopispærringer. Det er også ulovligt at udbrede eller dele disse programmer på nettet.

Når du køber dig adgang til lovlige tjenester, hvor du kan podcaste, streame eller downloade f.eks. film og musik, skal du være opmærksom på, at der kan være et forbud mod at kopiere værkerne i de brugsvilkår, som du har accepteret, da du tilmeldte dig tjenesten.

Creative Commons licenser

Creative Commons er en almennyttig organisation, der tilbyder en række simple værktøjer, såkaldte ”Creative Commons licenser”, som giver forfattere, musikere, kunstnere og andre rettighedshavere mulighed for at dele deres værker med andre.

Med en Creative Commons licens kan rettighedshaverne f.eks. vælge, at andre frit må kopiere værkerne og forære dem væk, så længe rettighedshaverne bliver krediteret, og så længe værkerne ikke bliver brugt til kommercielle formål.
Der findes seks forskellige grundformer for Creative Commons licenser, og hver licensform tillader, at du kan bruge værket på en bestemt måde, uden at du skal spørge om lov først. Når et værk er undergivet en Creative Commons licens, vil det være markeret med et eller flere Creative Commons-symboler afhængigt af, hvilken licensform, rettighedshaveren har valgt. Du kan ud fra symbolerne se, hvordan du må bruge værket.

Læs mere om Creative Commons og se en nærmere beskrivelse af licensformerne på Creative Commons Danmarks hjemmeside