Dansk Danseteater får ny bestyrelse
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udpeget nye medlemmer til bestyrelsen for Dansk Danseteater. Thomas Hertz er udpeget som formand.
Nyhed
06.10.2023
De nye medlemmer er Thomas Hertz, formand, Karen Haumann og Kurt Bardeleben (genudpeget). Alle tre er udpeget af kulturministeren, mens Toke Broni Strandby er udpeget af Statens Kunstfond.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:
"Med Thomas Hertz ved roret sammen med de øvrige stærke folk er bestyrelsen i Dansk Danseteater godt stillet til at understøtte kompagniets fortsatte arbejde med at skabe nye og berigende danseoplevelser og nå længere ud i landet. En vigtig opgave for den nye bestyrelse er at sikre, at Dansk Danseteater fortsætter med at være et af de mest toneangivende moderne dansekompagnier i Norden.”
Halvdelen af bestyrelsernes medlemmer udpeges hvert andet år, derved fortsætter to af medlemmerne i bestyrelsen to år endnu.
Sådan vil bestyrelsen i Dansk Danseteater se ud pr. 1. oktober 2023:
Thomas Hertz (formand), administrerende direktør hos Stine Goya A/S
Kurt Bardeleben, partner og advokat Sirius Advokater
Karen Haumann, direktør i Lær for livet
Toke Broni Strandby, ekstern lektor og underviser i moderne dans
Karen Toftegaard, direktør for WILDTOPIA by Karen Toftegaard ApS samt International programansvarlig og producent hos CPH STAGE
Merete Hersvik, Danser hos Dansk Danseteater
Yderligere oplysninger
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16