Musik

Musikværker beskyttes af ophavsretsloven som kunstneriske værker. Læs om rettigheder og reglerne for brug og kopiering af andres musik her på siden.

Den, der har skabt et musikværk, har ophavsret til værket, hvis værket er tilstrækkelig originalt. Et musikværk består af musik og eventuel tilhørende tekst. 

Det er ikke sikkert, at skaberen af musikken og en eventuel tilhørende tekst er den samme person. I så fald har begge ophavsret til hver sin del. Ophaveren har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Eneretten varer indtil 70 år efter ophaverens død.

Det sker ofte, at der er andre end ophaveren, der deltager i indspilningen eller fremførelsen af et musikværk, herunder udøvende kunstnere, fx musikere og sangere, der fremfører musikværket, og producenter.

Producenter og udøvende kunstnere, har en selvstændig eneret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, der gælder udover ophaverens eneret. Denne eneret varer i 50 år regnet fra det år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted. 

Hvis man vil bruge et musikværk på en måde, der er omfattet af rettighedshavernes eneret, kræver det rettighedshavernes tilladelse medmindre, det er tilladt efter en undtagelsesbestemmelse i ophavsretsloven.

Der findes fx en undtagelse om kopiering til eget brug (privatkopieringsreglen), hvorefter fysiske personer, dvs. ikke institutioner, organisationer, virksomheder og lignende, må lave enkelte kopier til personlig brug eller til personer, som er en del af ens husstand. Privatkopieringsreglen forudsætter, at man har lovlig adgang til den musik, der kopieres fra.

Ved download af musik fra internettet, bliver der gemt en kopi af musikken på computeren, som udgør en eksemplarfremstilling, og det kræver som udgangspunkt rettighedshaverens tilladelse. Der må dog downloades musik til personlig brug, dvs. til en selv eller inden for husstanden, hvis musikken er blevet lagt lovligt ud på internettet, og man har lovlig adgang til materialet. Hvis man vil uploade andres musik på internettet, skal der indhentes tilladelse af rettighedshaverne forinden.

Du streamer fra internettet, når du ser på/lytter til musikfiler på internetsider uden at få en permanent kopi af musikken på din computer.

Det er lovligt at streame fra internettet, hvis det, der bliver streamet, er lovligt lagt på internettet, og man har lovlig adgang til materialet. 

Der må som udgangspunkt citeres fra offentliggjorte musikværker uden rettighedshavernes tilladelse. Dog må der kun citeres i overensstemmelse med god skik samt kun i det omfang, som formålet betinger. Hvad der er god skik og vurderingen af, om der er citeret i et omfang, som formålet betinger, afhænger af en konkret vurdering, som Kulturministeriet ikke kan foretage.

Citatets lovlighed afhænger således altid af en konkret vurdering, og faste rammer for brug heraf kan ikke opsættes.

Derudover skal der krediteres, dvs. angives navn på rettighedshaver samt kilde.

Når der ændres i et musikværk, fx ved oversættelse, omskrivning eller lignende, laves der en bearbejdelse af musikværket.

Den, der laver bearbejdelsen, kan have selvstændig ophavsret til denne bearbejdelse. Brug af det bearbejdede værk er imidlertid afhængig af retten til at bruge det oprindelige musikværk. Derfor kræves brug af en bearbejdelse som udgangspunkt tilladelse fra rettighedshaverne til det oprindelige musikværk.

Rettighedshaveren til det oprindelige musikværk har desuden altid krav på at blive krediteret i overensstemmelse med god skik. Hvad, der er god skik, beror på en konkret vurdering.

Opdateret 20. april 2026