Daghøjskoler

Det særlige kendetegn ved daghøjskolerne er kombinationen af beskæftigelsessigtet og den folkeoplysende pædagogik. Det skal motivere til mere læring eller beskæftigelse.

Daghøjskolerne tilbyder et alternativ til voksne mennesker, der ikke umiddelbart er motiveret for læring eller i øvrigt kender deres vej til beskæftigelse. Gennemsnitsalderen er 30-35 år, men der er deltagere i alle aldre - fra omkring 18 til over 60 år. Nogle daghøjskoler har en markant faglig profil, andre er specialiserede i at arbejde med mennesker, der har særlige behov, for eksempel af helbredsmæssige grunde.

I mange kommuner indgår daghøjskolerne som et element i den lokale uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik.

Betingelser

Daghøjskoler, der modtager tilskud efter folkeoplysningsloven, skal opfylde følgende betingelser:

• Skolen skal være organiseret som en uafhængig, selvejende institution.
• Skolen skal have en bestyrelse, som opfylder de almindelige krav til habilitet, der også gælder for folkeoplysende foreninger m.v.
• Skolen må alene anvende tilskuddet efter folkeoplysningsloven til beskæftigelsesfremmende eller folkeoplysende virksomhed.

Om tilskud

Det er kommunalbestyrelsen, der yder tilskud til daghøjskolerne, men det er frivilligt for kommunerne, om de vil yde tilskud til en daghøjskole. Der er ikke fastsat regler om, hvordan den kommunale støtte skal ydes. Den enkelte kommunalbestyrelse træffer selv beslutning om, hvorvidt og hvorledes støtte til en daghøjskole skal gives.

Det er kommunalbestyrelsen selv, der fører tilsyn med, at tilskudsbetingelserne i folkeoplysningsloven overholdes. Kommunalbestyrelsen kan også stille og føre tilsyn med yderligere betingelser for tilskud. Det kan for eksempel dreje sig om, at ansatte skal følge regler om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat eller aftalt af kommunalbestyrelsen.