Folkehøjskoler
Folkehøjskolerne tilbyder forskellige former for undervisning af voksne elever på både korte og lange kurser. Eleverne bor på højskolerne, når de er tilmeldt et højskolekursus.
På folkehøjskolerne – i daglig tale kaldet højskolerne – kan voksne elever følge forskellige former for kurser. Den enkelte højskole vælger selv sit idégrundlag og fastsætter det i skolens vedtægter. Friheden i idégrundlaget afspejler sig i skolernes fagudbud, hvor man på nogle skoler har enkelte fag eller faggrupper med en fremtrædende plads. Men fælles for alle de danske højskoler er, at min. 50 % af de udbudte kurser skal have en bred almen karakter. Derudover skal skolerne også leve op til de tre hjørnesten i højskoleloven i form af:
- livsoplysning
- folkelig oplysning og
- demokratisk dannelse.
Højskoleloven, der regulerer skolernes virke, dikterer ligeledes, at de danske højskoler skal være åbne for alle borgere.
Historie
Højskolerne oprindelse går tilbage til 1844, hvor den første folkehøjskole blev oprettet i Rødding. Rødding Højskole, og andre højskoler fra den tid, var inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker om, at man måtte oplyse det almene folk og engagere den brede befolkning i samfundets udvikling. Fra 1851 og frem har højskolerne været på Finansloven, mens den første højskolelov blev vedtaget i 1892.