Folkeoplysning

Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.

Folkeoplysning på Kulturministeriets område omfatter:

Folkeoplysningsloven

Den folkeoplysende voksenundervisning, det frivillige foreningsliv, daghøjskoler og Folkeuniversitetet er reguleret i folkeoplysningsloven, som først og fremmest er en økonomisk og administrativ lov. Indholdet af virksomheden bestemmes i vid udstrækning af initiativtagerne.

Loven skal således med respekt for forskellige holdninger blandt andet sikre offentlige tilskud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Her tænkes for eksempel på demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre.

Den folkeoplysende virksomhed

Den folkeoplysende virksomhed kan i princippet have en hvilken som helst karakter, men hvis der skal gives økonomisk støtte fra kommunen eller staten, skal den folkeoplysende virksomhed opfylde en række betingelser.

Kommunen vurderer og udbetaler støtte

Det er kommunen, der ud fra en vurdering af foreningens hovedvirksomhed afgør, om foreningen efter loven skal betragtes som en folkeoplysende forening. Det er ligeledes kommunen der udbetaler økonomisk støtte til de enkelte foreninger.

Opdateret 06. oktober 2020