Idrætspolitik
Idrætspolitikkens hovedmål er at styrke idrætsbevægelsen i hele dens mangfoldighed.
Danskerne er en af verdens mest idrætsaktive befolkninger, og danskernes deltagelse i motion og idræt er stigende. Den høje idrætsdeltagelse og danskernes glæde ved idræt er en gevinst for Danmark.
Ud over den selvstændige værdi og glæde, der er forbundet med idrætten, har idrætten en kulturel og demokratisk værdi, en betydning i forhold til indlæring i skolen, en social værdi og en sundhedsmæssig værdi for samfundet.
Trods det positive udgangspunkt, er der brug for at sikre, at alle grupper i samfundet får mulighed for og lyst til at dyrke idræt og motion. Der skal være gode muligheder herfor på både bredde- og eliteniveau.
Udredning af idrættens økonomi og struktur
Med udgangspunkt i et kommissorium forelagt for alle Folketingets partier blev det i efteråret 2012 besluttet, at der skulle foretages en udredning af idrættens økonomi og struktur.
Formål
Formålet med udredningsarbejdet var at kortlægge idrættens økonomi og struktur i Danmark og at tilvejebringe et solidt grundlag for beslutninger vedrørende den fremtidige organisering af idrætten i Danmark, herunder særligt med hensyn til effektiv udnyttelse af statslige midler, inklusive overskuddet fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, til idrætsområdet.
Politisk stemmeaftale
Som opfølgning på udredningen indgik regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti maj 2014 en politisk stemmeaftale om idræt.
Den politiske stemmeaftale om idræt
I den politiske stemmeaftale om idræt blev den fremtidige idrætspolitik på Kulturministeriets område fastlagt.
75 % skal dyrke idræt
Af aftalen fremgår, at idrætspolitikken skal bygge videre på foreningsidrætten, der er en grundsten i dansk idræt, og at ambitionen er, at mere end 75 procent af den danske befolkning dyrker idræt i 2025. Aftalekredsen støtter dermed DIF og DGI’s fælles fremlagte vision 25-50-75.
Idrætspolitikken skal endvidere tage hånd om andre udfordringer inden for idrætten såsom bekæmpelse af matchfixing, bekæmpelse af doping, tiltrækning af store idrætsbegivenheder til Danmark mv. For at imødegå disse udfordringer blev det af aftalepartierne besluttet, at Sport Event Denmark får en grundfinansiering, og at Anti Doping Danmarks grundfinansiering øges fra 2015.
Styrkelse af talentudvikling
For at sikre at eliteidrætten fortsat har gode rammer, blev det besluttet, at talentudvikling i regi af Team Danmark styrkes med 7 mio. kr. årligt i 2015-2016 og fra 2017 med 8 mio. kr. årligt.
Professionalisering af bestyrelser
I den stemmepolitiske aftale om idræt blev det endvidere besluttet at professionalisere bestyrelserne i de selvejende institutioner under Kulturministeriet, at forankre statistiske forskningsanalyser på idrætsområdet ved at øge bevilling til Idrættens Analyseinstitut og at udarbejde idrætspolitiske sigteliner for idrætspolitiske initiativer i Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Undervisningsministeriet.
Idrætspolitiske sigtelinjer
De idrætspolitiske sigtelinjer har til formål at give et fælles billede af statens idrætspolitiske prioriteringer og ønsker til indsatser på idrætsområdet.
Hent dokumentet, der beskriver de idrætspolitiske sigtelinjer pr. januar 2016 (pdf)