Om Sydslesvigudvalget

Sydslesvigudvalgets syv medlemmer er udpeget af Folketinget.

Se listen med udvalgets medlemmer her

Ordinært møde
Tid: Tirsdag d. 27. februar 2024, kl. 16-18
Sted: Christiansborg

Ordinært møde
Tid: Onsdag d. 24. april 2024, kl. 16-18
Sted: Christiansborg

Ordinært møde
Tid: Onsdag d. 22. maj 2024, kl. 16-18
Sted: Christiansborg

De danske årsmøder i Sydslesvig
Tid: Fredag d. 7. - søndag d. 9. juni 2024
Sted: Sydslesvig

Besigtigelsestur
Tid:  Søndag d. 22. - tirsdag d. 24. september 2024
Sted: Sydslesvig

Ordinært møde
Tid: Onsdag d. 23. oktober 2024, kl. 16-18
Sted: Christiansborg

Budgetmøder
Tid: Torsdag d. 07. - fredag d. 8. november 2024
Sted: Flensborg

Ordinært møde
Tid: Onsdag  d. 4. december 2024, kl. 16-18
Sted: Christiansborg

Sydslesvigudvalgets arbejde er hjemlet i Sydslesvigloven, der trådte i kraft den 1. april 2010.

Sydslesvigudvalgets arbejde har hjemmel i "Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på ministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig". I daglig tale benævnes loven Sydslesvigloven.

Sydslesvigloven blev vedtaget af et enigt Folketing den 23. marts 2010. Den trådte i kraft den 1. april 2010.

Med Sydslesvigloven fik tilskudsordningerne til det danske mindretal i Sydslesvig på ministerens område hjemmel i en lov. Siden 1995 havde tilskudsordningerne alene været hjemlet i en tekstanmærkning på finansloven.

Baggrunden for Sydslesvigloven

Baggrunden for Sydslesvigloven var Rigsrevisionens beretning fra februar 2009 om ”Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig”, som undersøgte forvaltningen af det tilskud, der ydes til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.

Statsrevisorerne påpegede i sin beretning, at en så omfattende tilskudsordning burde have hjemmel i en lov, og at der burde være klarere rammer for ansøgning om og tildeling af tilskud samt opfølgning herpå.

Statsrevisorernes kritik ledte til, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder tog initiativ til at udarbejde en "Lov om tilskudsordningerne for det danske mindretal i Sydslesvig på undervisningsministerens område".

Sydslesviglovens indhold

Sydslesvigloven indebærer blandt andet, at ”Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig”, som er Sydslesvigudvalgets forgænger, erstattes af Sydslesvigudvalget. Dette skete dog først efter Folketingsvalget den 15. september 2011.

To andre nyskabelser med Sydslesvigloven er, at Sydslesvigudvalget som hovedregel skal indgå resultataftaler med tilskudsmodtagerne samt følge op herpå, og at Sydslesvigudvalget kan yde tilskud til oplysningsarbejde om mindretallet i Danmark.

Du kan læse mere om Sydslesviglovens historie til venstre på siden Historisk baggrund. Nederst på denne side er det et link til loven.

Sydslesvigudvalgets forretningsorden

Sydslesvigudvalgets arbejdsgange er fastsat i forretningsordenen.

Se udvalgets forretningsorden (pdf)

Grænsedragningen efter 1920

I 1920 blev en del af det tidligere hertugdømme Slesvig delt mellem Tyskland og Danmark. For at lave en grænsedragning i overensstemmelse med befolkningens selvbestemmelsesret afholdtes der to folkeafstemninger i området: En afstemning i området Nordslesvig (nutidens Sønderjylland) betegnet zone 1, og en afstemning i området Mellemslesvig betegnet zone 2.

Som resultat af afstemningerne blev Nordslesvig en del af Danmark, og Mellemslesvig forblev en del af Tyskland. Det efterlod et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.

Nordslesvig (Sønderjylland) havde tidligere været dansk. I Danmark fejrede man genforeningen med Sønderjylland ved genforeningsfesten på Dybbøl i 1920. Her udtalte daværende statsminister Niels Neergaard ”De skal ikke blive glemt”. Neergaard refererede til det efterladte danske mindretal syd for grænsen.

Statens forpligtigelse over for det danske mindretal i Sydslesvig

Siden 1920 har den danske stat vedkendt sig forpligtigelsen over for det danske mindretal i Sydslesvig og støttet det økonomisk. I 1920 bevilgede Finansudvalget 100.000 kroner til fremme af dansk sprog og kultur i udlandet. Bevillingen blev anvendt til at støtte det kulturelle arbejde i Sydslesvig.

I 1921 nedsatte Statsministeriet Udvalget til Fremme af Dansk Sprog og Kultur i Udlandet. Udvalgets opgave var at bistå ministeriet i opgaven med at fordele bevillingen til fremme af dansk sprog og kultur i udlandet. I 1923 blev bevillingen overført til Undervisningsministeriet. Udvalget blev ligeledes tilknyttet Undervisningsministeriet.

Mindretallets mindretalspolitiske rettigheder

I de første år efter 2. Verdenskrig voksede tilslutningen til det danske mindretal i Sydslesvig kraftigt. Det aktualiserede spørgsmålet om endnu en grænseflytning. Den danske regering havde dog allerede den 9. maj 1945 erklæret, at grænsen lå fast.

Efter nogle år med uro om mindretallets vilkår i grænselandet indgik den danske og (vest)tyske regering i 1955 København-Bonn erklæringerne, som sikrer basale og enslydende mindretalspolitiske rettigheder til Tysklands og Danmarks mindretal i det dansk-tyske grænseland.

København-Bonn erklæringerne understreger, at den enkeltes nationalitet, også betegnet sindelag, ikke må bestrides eller efterprøves. Derudover danner erklæringerne grundlag for, at Tyskland og Danmark yder økonomisk tilskud til sine mindretal.

Ud over København-Bonn erklæringerne har Danmark forpligtet sig til Europarådets rammekonvention fra 1995 om beskyttelse af nationale mindretal. Den forpligter Danmark til at sikre mindretalsrettigheder til mindretal på dansk jord. Der findes dog hverken i København-Bonn erklæringerne eller i Europarådets rammekonvention en definition af, hvornår en gruppe kan betegnes som et nationalt mindretal.

Det eneste anerkendte mindretal i Danmark er det tyske mindretal i Sønderjylland. Det er således det eneste mindretal, hvis rettigheder Danmark er forpligtet til at beskytte.

Statens støtte udvides og omorganiseres

Efter 1945 blev den statslige støtte til det danske mindretal i Sydslesvig udvidet. Ud over bevillingen på Undervisningsministeriets område, bevilgede Statsministeriet, Indenrigsministeriet, Kirkeministeriet, Socialministeriet og Handelsministeriet støtte til det danske mindretal i Sydslesvig.

Statsstøttens udvidelse og omorganisering ledte til oprettelsen af Det Sønderjyske Udvalg i 1950, hvor blandt andet de ministerier, der uddelte midler til det danske mindretal i Sydslesvig, var repræsenteret.

I 1956 blev Udvalget til Fremme af Dansk Sprog og Kultur omorganiseret og fik navnet Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Udvalget bestod af fire medlemmer, som var udpeget af undervisningsministeren efter samråd med Det Sønderjyske Udvalg.

Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig rådgav undervisningsministeren i sager vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig. Derudover var det bindeled mellem de danske foreninger i Sydslesvig og de administrative og politiske myndigheder i Danmark.

I 1966/67 flyttede man Statsministeriets bevillinger til Undervisningsministeriets område. I 1974 bortfaldt Det Sønderjyske Udvalgs ret til at indstille medlemmer til Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig til undervisningsministeren. Det Sønderjyske Udvalg blev nedlagt i 1984. Efterfølgende udpegede undervisningsministeren medlemmerne til Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.

I 1995 fik tilskudsordningen for mindretallet i Sydslesvig hjemmel i en tekstanmærkning på de årlige finanslove.

I 1999 fulgte daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen op på tidligere statsminister Neergaards løfte fra 1920. Det skete ved de danske årsmøder, hvor han udtalte: ”Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer!”. Ved de danske årsmøder i 2002 gav daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen sin fulde opbakning til Poul Nyrup Rasmussens ord.

Sydslesvigudvalget oprettes

I februar 2009 udgav Rigsrevisionen en beretning om ”Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig”, som undersøgte forvaltningen af det tilskud, der ydes til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning påpegede statsrevisorerne, at en så omfattende tilskudsordning burde have hjemmel i en lov, og at der burde være klarere rammer for ansøgning om og tildeling af tilskud samt opfølgning herpå.

Statsrevisorernes udtalelse ledte til, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder tog initiativ til at udarbejde en lov om tilskudsordningerne for det danske mindretal i Sydslesvig på undervisningsministerens område.

Den 23. marts 2010 stemte et enigt Folketing for vedtagelsen af Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. I daglig tale benævnes loven Sydslesvigloven.

Sydslesvigloven trådte i kraft den 1. april 2010. Loven indebærer blandt andet, at ”Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig” erstattes af Sydslesvigudvalget.

Med Sydslesvigloven lovfæstes tilskudsordningen til det danske mindretal i Sydslesvig. To andre nyskabelser med loven er, at Sydslesvigudvalget som hovedregel skal indgå resultataftaler med tilskudsmodtagerne og følge op på disse aftaler, og at Sydslesvigudvalget kan yde tilskud til oplysningsarbejde om mindretallet i Danmark.