Bøger og tekster

Den, der har skabt et litterært værk, har ophavsret til værket, hvis værket har den nødvendige originalitet. Fag- og skønlitterære bøger og andre tekster som f.eks. avisartikler, blogs m.v. er såkaldte litterære værker.

Ophavsmanden har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne eneret varer indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Hvis du vil bruge et litterært værk på en måde, der er omfattet af rettighedshavernes eneret, kræver det rettighedshavernes tilladelse medmindre, det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven. I de fleste tilfælde indhentes rettighedshavernes tilladelse ved at rette henvendelse til de relevante rettighedshavere, f.eks. forfatteren eller forlaget. I andre tilfælde kan det være, at tilladelsen kan gives af en forvaltningsorganisation, der repræsenterer rettighedshaveren.

Bruger du alligevel et litterært værk uden tilladelse fra rettighedshaverne, og uden at det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven, kan det resultere i, at du skal betale erstatning til rettighedshaverne, og derudover kan du også blive straffet med bøde eller fængsel.

Hvis man vil kopiere et litterært værk – uanset metoden – skal du være opmærksom på rettighedshavernes eneret til at kopiere værkerne. Ophavsretsloven indeholder dog en undtagelse, når der er tale om privatkopiering, nemlig den såkaldte privatkopieringsregel.

Kopiering af litterære værker kan foregå enten ved analog kopiering eller ved digital kopiering, og privatkopieringsreglen skelner mellem, om du laver analoge kopier af f.eks. bøger, eller om du laver digitale kopier.

Du må frit fremstille enkelte analoge kopier af litterære værker til privat brug. ”Privat brug” omfatter almindeligvis kopiering til egen brug og brug for de personer, som fremstilleren har et personligt bånd til, dvs. familie, venner og bekendte (privatsfæren). Du må f.eks. gerne lave en fotokopi af en bog eller en avisartikel til en person tilhørende din privatsfære. Om en kopiering falder ind under bestemmelsen afhænger dog af en konkret vurdering. Du må lave analoge kopier af alle offentliggjorte litterære værker, uanset om du selv ejer dem, eller om det er litterære værker, du har lånt eller lejet.

Du må også gerne lave digitale kopier af litterære værker, så længe det kun er til personlig brug. Det betyder, at du f.eks. gerne må kopiere en e-bog fra din computer over på et USB-stik, når bare kopien er til dig selv eller til en, der bor i samme husstand. Du må også gerne downloade/kopiere tekster fra internettet, når det ligger på internettet med rettighedshaverens tilladelse. Du må dog ikke lave digitale kopier af litterære værker til andre, som f.eks. venner eller familie, der ikke bor samme sted som dig. Derudover gælder det, at du ikke må lave digitale kopier af litterære værker, du har lånt, f.eks. af en ven eller på biblioteket, eller af værker, som du har lejet.

Du skal være opmærksom på, at der gælder et krav om såkaldt lovligt forlæg, når du kopierer bøger, artikler m.v. – uanset om kopieringen er analog eller digital. Det betyder, at de litterære værker, man kopierer, f.eks. ikke må være en ulovlig kopi i sig selv, eller at de litterære værker, man downloader, ikke må være lagt ud på internettet uden rettighedshavernes tilladelse.

Privatkopieringsreglen omfatter kun fysiske personer og gælder ikke for institutioner, organisationer eller andre arbejdspladser som sådan. Privatkopieringsreglen gælder endvidere ikke, hvis kopieringen sker i erhvervsøjemed.

Når du kopierer litterære værker, må du ikke bruge fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed. Det betyder, at du ikke må få f.eks. en kopibutik til at lave en kopi for dig. Du må gerne bruge fremmed medhjælp, der ikke medvirker i erhvervsøjemed, så længe den fremstillede kopi er analog. Det betyder, at du gerne må få f.eks. et bibliotek til at fremstille en analog. kopi for dig, da et bibliotek ikke laver kopien i erhvervsøjemed.

Hvis du selv vil lave en kopi af et litterært værk, f.eks. en bog, men ikke selv har det nødvendige tekniske udstyr, som f.eks. en fotokopimaskine, skal du være opmærksom på, at der gælder en særlig regel om brug af andres tekniske udstyr. Du må nemlig ikke bruge teknisk udstyr, der er stillet til rådighed på et offentligt tilgængeligt sted, når det er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. Det betyder, at du almindeligvis ikke må kopiere et litterært værk på kopimaskiner, der er stillet til rådighed i kopibutikker, i dagligvareforretninger eller andre lignende steder – uanset om du skal betale for at måtte lave kopien eller ej. Du må derimod gerne lave kopien på kopimaskiner, der er stillet til rådighed på biblioteker og andre offentlige institutioner, da de ikke er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. Du må f.eks. også gerne lave kopien på en vens private kopimaskine, da den ikke er stillet til rådighed på et offentligt tilgængeligt sted.

På nogle e-bøger, som man kan købe digitalt over internettet, er der en såkaldt kopispærring. Disse kopispærringer kaldes også DRM – Digital Rights Management. En kopispærring skal forhindre, at der kan laves kopier af e-bogen, og du må derfor ikke bryde eller fjerne kopispærringen for at lave en kopi. Det betyder, at du f.eks. ikke må bryde en kopispærring på en e-bog, som du har på din computer, for at kunne lægge den over på et USB-stik.

Du må dog gerne bryde en kryptering eller en kopispærring, hvis den forhindrer dig i at læse e-bogen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en kopispærret e-bog ikke kan læses på en computer med et andet styresystem end det, kopispærringen understøtter.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at det er ulovligt at udvikle programmer, hvis væsentligste formål er at fjerne eller omgå kopispærringer, samt at udbrede disse programmer, f.eks. ved at lægge dem ud på internettet.

Når du downloader et litterært værk, f.eks. en e-bog, laver du en digital kopi af værket på din computer. Dette gælder, uanset om du downloader hele værket fra et sted, eller om du downloader værket i små dele fra flere forskellige steder ved brug af de såkaldte torrent-filer og peer-to-peer programmer (fildelingstjenester).

Du må gerne downloade f.eks. e-bøger fra internettet ned på din computer til personlig brug uden at spørge rettighedshaverne om lov først. Det er dog en forudsætning, at de e-bøger, du downloader, er blevet lagt lovligt ud på hjemmesiden.

I mange tilfælde er rettighedshaverne overhovedet ikke klar over, at deres værker ligger på den hjemmeside, du besøger. Hvis de ikke har givet deres tilladelse til, at værkerne må være på hjemmesiden, er de værker, der ligger på hjemmesiden, ulovlige kopier, og du bryder loven og risikerer et straf- og/eller erstatningsansvar, hvis du downloader dem.

Se en oversigt over, hvilke internetsider der udbyder bøger m.v. med rettighedshavernes tilladelse på www.sharewithcare.dk

Hvis den side, du ønsker at downloade fra, ikke er at finde på nogen lister over hverken lovlige eller ulovlige hjemmesider, kan du prøve at spørge dig selv om følgende:

• Er der en klar angivelse af, hvem der står bag hjemmesiden – navn, adresse, telefonnummer m.v.?
• Fremgår det af hjemmesiden, om der er truffet aftale med rettighedshaverne om klarering af rettigheder og betaling?
• Er der en fornuftig sammenhæng mellem prisen for at downloade og den normale markedspris for produkterne?

Det bedste råd er i alle tilfælde at bruge din sunde fornuft, for det vil ofte være nemt at konstatere, om en hjemmeside er lovlig eller ej, og om det, du ønsker at downloade, er lagt ud på internettet med rettighedshaverens samtykke.

Man kan citere fra et litterært værk på flere måder. Man kan f.eks. citere et stykke af et digt i en tale, bruge et citat fra en roman i en boganmeldelse eller citere en avisartikel i et debatoplæg.

Det er dog kun tilladt at citere fra offentliggjorte litterære værker, så længe det gøres i overensstemmelse med god skik og der kun citeres i det omfang, som formålet betinger. Overholder man ikke disse betingelser, har man krænket rettighedshavernes eneret.

Hvad der er god skik og vurderingen af, om der er citeret i et omfang, som formålet betinger, er forskelligt fra sag til sag og afhænger af en konkret vurdering, som Kulturministeriet principielt ikke kan foretage. Det kan dog generelt siges, at citater, der skader rettighedshavernes økonomiske interesser, f.eks.

ved at gøre så meget af bøger tilgængelige for almenheden, så der ikke er interesse for at købe bøgerne, typisk vil være ulovlige. Det samme gælder citater, der skader rettighedshavernes litterære eller kunstneriske anseelse. Det vil derfor kun i sjældne tilfælde være tilladt at citere i reklameøjemed.

Kravet om god skik indeholder desuden en begrænsning af, hvor meget man må bruge fra et andet værk, når man citerer. Det kan ikke generelt siges, at det er i orden at tage f.eks. 2. afsnit fra en avisartikel eller 1. kapitel fra en bog.

Læs mere om citatreglen i Kulturministeriets publikation "God citatskik og plagiat i tekster" (pdf)  

Når der citeres fra værker, er der desuden i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, pligt til at angive ophavsmandens navn samt angive kilden, så det klart fremgår, hvor citatet er taget fra.

Hvis man f.eks. oversætter en artikel til et andet sprog eller f.eks. redigerer/omskriver en bog til en børnevenlig udgave, laver man en såkaldt bearbejdelse af det oprindelige litterære værk.

Den, der laver bearbejdelsen af værket, kan have ophavsret til netop denne bearbejdelse. Hvis du f.eks. oversætter en artikel, kan du således have ophavsret til oversættelsen. Det betyder, at du har en eneret til at fremstille eksemplarer af din oversættelse og til at gøre den tilgængelig for almenheden. Du kan dog ikke forbyde andre at lave deres egen oversættelse af den oprindelige sangtekst.

Bearbejdelsen, dvs. f.eks. oversættelsen af artiklen, er et såkaldt afhængighedsværk. Det betyder, at retten til at bruge bearbejdelsen er afhængig af retten til at bruge det oprindelige litterære værk. Du må derfor ikke bruge din eneret til at fremstille eksemplarer af oversættelsen og til at gøre den tilgængelig for almenheden, uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaveren til det oprindelige litterære værk.

Rettighedshaverne til litterære værker har desuden altid krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, når værkerne bruges. Hvad, der er god skik, afhænger af en konkret vurdering. Som tommelfingerregel kan man sige, at det ikke vil være god skik at udelade navnet, med mindre det er urimeligt, vanskeligt eller umuligt at oplyse det.

Rettighedshavere kan overdrage forvaltningen af nogle eller alle deres rettigheder til en kollektiv forvaltningsorganisation. Forvaltningsorganisationen kan på disse områder indgå kollektive forvaltningsaftaler på vegne af rettighedshaverne efter fuldmagt fra disse. Dette vil ofte være en fordel for brugeren på områder, hvor der bruges en stor mængde værker, og hvor brugeren uden en kollektiv aftale ville skulle lave aftaler med hver enkelt rettighedshaver. Et sådan eksempel er ved kopiering af tekster i virksomheder.

Hvis du ønsker at bruge en større mængde værker fra et stort antal rettighedshavere, kan det være en fordel at henvende dig til den relevante kollektive forvaltningsorganisation.

På tekstområdet kan der blandt andet henvises til Copydan Tekst & Node, der repræsenterer et stort antal forfattere og forlag.

For mere information se Copydan Tekst&Nodes hjemmeside