Kunstkøb, gaver og skattefordele
Information om skattefordele på kulturområdet.
Der er gennem tiden indført en række regler og skattefordele, der gør det mere attraktivt for virksomheder at købe kunst samt give pengegaver til kulturinstitutioner.
Virksomheder har fået adgang til afskrivning af indkøbte kunstværker. Virksomheder har fået adgang til skattefradrag for pengegaver til offentligt støttede kulturinstitutioner. Alle skatteydere har fået adgang til skattefradrag for gaver til offentligt støttede kulturinstitutioner i form af kunstværker og kultur- eller naturhistoriske genstande.
Kulturministeriet har i samarbejde med SKAT udarbejdet en række pjecer med detaljeret information om skattefordele.
Gaver / donationer:
Nyt om gaver til kulturinstitutioner - en vejledning (pdf)
Ajourført marts 2017
Køb af kunst:
Køb af kunst kan trækkes fra i skat (til virksomheder) (pdf)
Ajourført december 2012
Holder du af kunst? Det gør dine klienter måske også (til revisorer og skatterådgivere)
Ajourført december 2012