Film

Den, der har skabt en film, kaldes ophaveren og har ophavsret til filmen. Filmværker har ofte flere ophavere, fx manuskriptforfatteren, filminstruktøren, fotograferne og komponisterne, som alle har ophavsret til deres bidrag til filmen. Derudover har skuespillerne, der er med i filmen, en eneret til deres skuespilpræstation. I praksis aftaler man dog ofte, at alle ophaveres og skuespillernes rettigheder samles hos fx producenten. Producenten bliver på den måde rettighedshaver og har enerettighederne til filmen i stedet for de oprindelige ophavere og de medvirkende skuespillere.

Ophavsretten giver ophaveren en eneret til at råde over filmen ved at fremstille eksemplarer af den og til at råde over filmen ved at gøre den tilgængelig for almenheden. Denne eneret varer indtil 70 år efter ophaverens død.

Eneretten til at fremstille eksemplarer indebærer, at der ikke uden ophaverens tilladelse må laves kopier af filmen, herunder både dele af og hele film. Der findes dog en undtagelse om kopiering til eget brug (privatkopieringsreglen), hvorefter der må laves enkelte kopier til personlig brug eller til personer, som er en del af ens husstand.

Eneretten til at tilgængeliggøre eksemplarer indebærer bl.a. eneretten til at sprede filmen ved fx salg, udleje eller udlån.

Ved download af en film fra internettet, bliver der gemt en kopi af filmen på computeren, som udgør en eksemplarfremstilling af filmen. Det kræver som udgangspunkt rettighedshaverens tilladelse.

Der må downloades film til personlig brug, dvs. til en selv eller inden for husstanden, hvis filmen er lagt lovligt på internettet, og man har lovlig adgang til materialet.

Brug af streams

Når en film ses  direkte på internettet, og der ikke samtidig bliver downloadet en kopi af filmen på computeren, kaldes det at ”streame” filmen. Lovlig streaming kræver, at man har filmen tilgængelig på lovligt grundlag, dvs. med rettighedshavernes tilladelse.

Der må som udgangspunkt citeres fra film, når enkelte klip bruges i anden sammenhæng, uden rettighedshavernes tilladelse. Dog må der kun citeres i overensstemmelse med god skik samt kun i det omfang, som formålet betinger. Hvad der er god skik og vurderingen af, om der er citeret i et omfang, som formålet betinger, er en konkret vurdering, som Kulturministeriet principielt ikke kan foretage.

Citatets lovlighed afhænger således altid af en konkret vurdering, og faste rammer for brug heraf kan ikke opsættes.

Derudover skal der krediteres, dvs. angives navn på rettighedshaver samt kilde.

Når der ændres i en film, fx ved genindspilning, omredigering eller lignende, laves der en bearbejdelse af filmen.

Den, der laver bearbejdelsen af en film, kan have selvstændig ophavsret til denne bearbejdelse. Brug af det bearbejdede værk er imidlertid afhængigt af retten til at bruge den oprindelige film. Derfor kræver brug af en bearbejdelse som udgangspunkt tilladelse fra rettighedshaverne til den oprindelige film.

Rettighedshaveren til den oprindelige film har desuden altid krav på at blive krediteret i overensstemmelse med god skik. Hvad, der er god skik, beror på en konkret vurdering.