Idræt

Støtte til idrætten

Her kan du læse om muligheder for støtte til idræt. 

Udlodningsmidler

Danske Spil A/S’s overskud kaldes udlodningsmidler og fordeles årligt til en lang række formål, herunder idræt og kultur. Fordelingen af udlodningsmidlerne er fastsat i udlodningsloven.

På idrætsområdet fordeles hovedparten af udlodningsmidlerne direkte til Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidræt, Team Danmark, Lokale og Anlægsfonden, Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark, Idrættens Analyseinstitut, Dansk Trav og Galop Union, Parasport Danmark, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Dansk Skoleidræt og Videnscenter om Handicap.

Derudover udmønter Kulturministeriet en mindre del af udlodningsmidlerne til andre idrætsformål på et aktstykke, der forelægges Folketingets Finansudvalg.

Kulturministeriet giver ikke direkte tilskud til lokale idrætsforeninger, som derimod kan modtage kommunale tilskud i henhold til folkeoplysningsloven (se afsnit om folkeoplysning).

Læs udlodningsloven på Retsinformation.

Relevant lovgivning for idrætsområdet

Se gældende lovgivning for idræt i Danmark.

Opdateret 07. april 2026