Forhandlinger om sommerpakke
Der er indgået en rammeaftale om sommer- og erhvervspakken i Finansministeriet med Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Der afsættes en ramme på 330 mio. kr. til kulturlivet.
Pressemeddelelse
Nyhed
19.05.2021
Kulturminister Joy Mogensen siger:
”Med restriktionernes udfasning kan vi begynde at fornemme en mere normal hverdag, og derfor er der nu fuld fokus på aktivitet hos kultur-, idræts og foreningslivet. Det har været en hård periode for kunstnere og frivillige, men aftalen giver mulighed for at understøtte arbejde og gode oplevelser. Jeg ser frem til at forhandle med Folketingets partier om den konkrete udmøntning af pakken.”
Fakta
Der afsættes med sommer- og erhvervspakken 330 mio. kr. til initiativer til kultur-, idræts- og fritidsområdet. Pengene skal både stimulere og skabe kulturaktiviteter, som danskerne kan deltage i over sommeren 2021.
Regeringen indkalder partierne bag aftalen til forhandlinger om den nærmere udmøntning af de afsatte rammer.
I takt med yderligere genåbning af samfundet vil hjælpepakker til kulturlivet blive udfaset i tråd med den økonomiske ekspertgruppes anbefalinger fra 1. juli. Dog er der enighed om, at der fortsat skal være visse hjælpepakker til kulturen.
Læs mere om aftalen her
Yderligere oplysninger
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16