Forhandlinger på medieområdet
Kulturministeren har indkaldt til forhandlinger i dag på medieområdet. Alle Folketingets medieordførere er inviteret.
Pressemeddelelse
01.04.2020
Forhandlingerne finder sted i dag, onsdag den 1. april, kl. 14 via skype.
Kulturminister Joy Mogensen siger:
”I går fik vi landet nogle vigtige aftaler, der akut hjælper dele af vores kulturliv gennem Corona-krisen, blandet andet højskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter. Vi har samtidig lavet tiltag på medieområdet, der akut sikrer deres likviditet.
Men vi er ikke i mål, og vi arbejder ufortrødent videre på at hjælpe de dele af medieområdet og kulturlivet, hvor der stadig er store udfordringer, og som nu står i en svær situation. Jeg ser frem til at tale med Folketingets partier senere i dag, og jeg håber, at vi snart har flere løsninger klar.”
Yderligere oplysninger
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16
Pressemeddelelsen er opdateret kl. 10.45, så det fremgår, at det er forhandlinger på medieområdet. Tidligere stod der, at det var forhandlinger på både kulturområdet og medieområdet