Her er de nominerede til Kulturministeriets børnebogspriser
Der er store temaer som klima, køn og kærlighed på spil i de i alt seks bøger, der er nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger.
Pressemeddelelse
Nyhed
15.04.2021
Både en forfatter og en illustrator skal hædres, når kulturministeren traditionen tro uddeler to priser til de bedste børne- og ungdomsbøger fra det forgangne år. De seks nominerede værker viser den højeste kvalitet og mangfoldighed i den allerbedste danske børne- og ungdomslitteratur lige nu. Kulturminister Joy Mogensen siger:”I årets nominerede bøger er store temaer som klima, køn og kærlighed på spil. Jeg er imponeret over, hvordan de nominerede kan gøre så svære emner tilgængelige for børn og unge. Det er hjerteblod for mig, at børn og unge oplever den forunderlige verden, som litteraturen kan åbne for os, og jeg håber, at Kulturministeriets priser kan være med til at fremhæve og hylde de mange dygtige forfattere, vi har. Mit håb er, at flere børn og unge vil gribe ud efter litteraturen – særligt i denne tid, hvor mange af dem tumler med udfordringer i en hverdag påvirket af corona.” Fakta om priserneKulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Prismodtagerne tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Josefine Ottesen og Anna Jacobina Jacobsen. Priserne uddeles i juni 2021. |
Yderligere oplysninger
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16