Kulturnatten 2024 i Kulturministeriet
Kulturministeriet slår igen dørene op på Kulturnatten for at hylde fremtidens kulturtalenter. Kom og hør musik fra Rytmisk Musikkonservatorium, afprøv Virtual Reality, og se animationsfilm fra The Animation Workshop.
Pressemeddelelse
07.10.2024
PROGRAM
Kl. 18.00-20.00: Gratis kaffe og kage i gården
Kl. 18.15: Fællessang
Kl. 18.00-22.00: Gå på opdagelse med Virtual Reality
Kom og prøv Virtual Reality briller, og udforsk The Animation Workshops seneste projekt, hvor de fortæller om samarbejdet med Museum Wibergis om at skabe visuel kulturformidling.
Kl. 18.00, 20.00 og 22.00: Visning af afgangsproduktioner fra The Animation Workshop
Judgement (2024), Monkey Movie (2024), Mano (2023), Deepness of the Fry (2019), Katabasis (2023), Cowboy Kevin (2022) og BeanBoy (2023).
Kl. 18.30: Koncert med musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium
Asger Nissen fortolker og kombinerer i et åbent og improviseret soloformat sit eget repertoire på saxofon.
Kl. 19.00 og 21.00: Visning af talentproduktioner fra Open Workshop under The Animation Workshop
Butterfly (2024), Vandpyt (2024) og Do you see the crooked line in the wall? (2024)
Kl. 19.30: Koncert med musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium
Astrid Melén synger under kunstnernavnet MELÉN og har en vision om at forme et lydlandskab, der balancerer mellem det menneskelige og det mekaniske.
Kl. 20.30: Koncert med musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium
Nils Bo Davidsen optræder med solocello i et musikalsk univers, der kan beskrives som skønhedssøgende og åbenbarende.
Kl. 21.30: Koncert med musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium
Markus Sollid skaber under sit eget navn et elektronisk lydunivers, hvor han forener genrer som ambient, glitch og drone.
Hele aftenen
Gå en tur gennem de smukke lokaler i Kulturministeriet, mens du hører podcasten ’Hvis tapetet kunne tale – historier fra Kulturministeriet’, som fortæller anekdoter om den gamle bygning.
TID OG STED
Fredag den 11. oktober 2024 kl. 18.00-23.00
Nybrogade 2, 1203 København K
Yderligere oplysninger
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16