Kunst skal markere 80-året for Danmarks befrielse

I år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet efter fem års besættelse under Anden Verdenskrig. Kulturministeren har afsat 2,8 mio. kr. til kunst og kultur i det offentlige rum, der skal markere og minde os om befrielsen.

Nyhed
25.02.2025

Midlerne skal støtte kunst- og kulturprojekter, som markerer befrielsen. Projekterne kan både være midlertidige projekter og permanente værker, som er tilgængelige i det offentlige rum – hvad enten det er koncerter, udstillinger, billedkunst eller lign. Puljen kan søges af alle landets kommuner. Kommunerne er frie til f.eks. at samarbejde med lokale kulturaktører f.eks. teatre, museer, spillesteder eller lignende.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

"I en svær tid hvor krig fortsat raser på vores kontinent, er det vigtigt at markere og fejre den frihed, som vi fik igen for 80 år siden. Den må vi aldrig tage for givet. Jeg håber, at mange kommuner vil søge puljen, og at den kan være med til at sætte interessante kunstprojekter i gang i hele landet. Lad det være en anledning til taknemmeligt at mindes de ofre, der blev givet for, at Danmark kunne blive frit".      

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16

Læs mere og søg puljen her.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16