Minister vil ansvarliggøre debatten på sociale medier

Kulturminister Zenia Stampe har sendt et lovforslag om en ny medieombudsmand i høring. Den vigtigste opgave for medieombudsmanden bliver at håndhæve ”god offentliggørelsesskik” over for såkaldte ”alternative medieaktører”, som deler nyhedslignende indhold. Det er blandt andet influencere og bloggere.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den aftale om opdatering af medieansvaret i en digital virkelighed, som den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. december 2025 med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om opfølgning på Medieansvarsudvalgets anbefalinger fra januar 2025.

Det følger af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre aftalen.

Kulturminister Zenia Stampe siger:

”Jeg er meget optaget af at ansvarliggøre debatten på de sociale medier. Mange influencere og debattører har i dag en rækkevidde på samme niveau som etablerede medier, men de har ikke noget formelt ansvar for deres indhold. De kan bruge deres kanaler til at sprede udokumenterede påstande og falske informationer, uden at de omtalte kan komme til orde eller få oprejsning. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor går jeg nu videre med at gennemføre den politiske aftale fra sidste år, så vi får en bedre beskyttelse på sociale medier og et større ansvar for de alternative medieaktører. Samtidig bevarer vi det velfungerende ansvarssystem for de etablerede medieaktører, hvor det er Pressenævnet, der træffer afgørelser. Det er vigtigt for mig.”

Fakta: Medieombudsmanden

Som følge af lovforslaget vil der blive oprettet en medieombudsmand.

Den væsentligste opgave for medieombudsmanden bliver at håndhæve en ny ansvarsnorm om ”god offentliggørelsesskik” over for såkaldte ”alternative medieaktører”, som deler nyhedslignende indhold. Altså aktører, som ikke er underlagt Pressenævnets kompetencer.

Det kan være influencere og bloggere eller lignende. 

Medieombudsmanden får desuden blandt andet mulighed for at føre retssager mod alternative medieaktører.

I lovforslaget lægges der op til, at det er aktører med minimum 15.000 følgere, abonnenter eller lignende, der falder ind i den kategori, men der er også opsat et skønskriterie, så medieombudsmanden kan se på sager, som vurderes at være nået bredt ud, og som vurderes at være af principiel eller alvorlig karakter.

Over for de traditionelle massemedier får medieombudsmanden ikke mulighed for at føre retssager, men mulighed for at indbringe sager for Pressenævnet og henstille, at der meddeles fri proces.

Medieombudsmanden skal også generelt have en debatskabende funktion om den danske medievirkelighed.

Medieombudsmanden oprettes som uafhængig institution med eget sekretariat. Medieombudsmanden skal have juridisk kandidateksamen, og institutionen skal have kendskab til mediebranchen. Medieombudsmanden skal udpeges af et udpegningsorgan bestående af ni personer, der repræsenterer forskellige interesser i samfundet, herunder influenter og blogger samt de traditionelle medier.

Fakta: Øvrige elementer i lovforslaget:

Udover oprettelsen af medieombudsmanden indeholder aftalen om medieansvarssystemet også fem tiltag på Justitsministeriets område:

1. Reguleringen af massemedier udgivet under samme titel skal være ens.

2. Der skal være en større ensretning af regler om sletning af offentliggjort indhold for de traditionelle massemedier.

3. Der skal ske en forenkling af genoprejsningsprocessen, så det bliver lettere at føre visse sager om freds- og ærekrænkelser ved domstolene.

4. Der skal være et skærpet strafansvar, når alternative medieaktører begår ærekrænkelser, der er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

5. Og så skal afgiften afskaffes for de traditionelle massemediers aktindsigt i blandt andet domme og kendelser.

Kulturministeriet stiler efter at fremsætte lovforslaget for Folketinget i november, så det kan træde i kraft 1. januar 2027.

Læs lovforslaget her

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16