Ny bestyrelsesformand for Aalborg Teater

Fungerende kulturminister Christina Egelund har udnævnt et nyt medlem til bestyrelsen for Aalborg Teater, som indtræder som formand for bestyrelsen i 2024.

Nyhed
22.12.2023

Inger Askehave, som siden 2021 har været formand for bestyrelsen for Aalborg Teater, fratræder bestyrelsen den 31. december 2023. Derfor har den fungerende kulturminister udpeget Tina Fredensborg som ny bestyrelsesformand for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024.

Tina Fredensborg indtræder i bestyrelsen sammen med allerede igangværende bestyrelsesmedlemmer for Aalborg Teater.

Se hele bestyrelsen for Aalborg Teater her.

Fakta

Aalborg Teater er et teater på scenekunstområdet omfattet af scenekunstlovens § 5 om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver. Teatret blev opført i 1878, og er en af tre landsdelsscener i Danmark, som også tæller Aarhus Teater og Odense Teater. Aalborg Teater har et særligt ansvar for scenekunstudbuddet i region Nordjylland.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16