Ny statistik: Bliv klogere på kunstnere i Danmark

Danmarks Statistik offentliggør i dag den nye statistik ”Kunstnere i Danmark”. Statistikken belyser blandt andet kunstnernes indkomstgrundlag, køn og bopæl.

Nyhed
06.12.2023

Hvem er kunstnere i Danmark? Det kan man nu blive klogere på i en ny statistik fra Danmarks Statistik, som hedder ”Kunstnere i Danmark”.

Statistikken er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Dansk Kunstnerråd og dækker kunstområderne ”Musik”, ”Forfattere og ord”, ”Film og TV”, ”Billedkunst og formgivere” samt ”Skuespil og scenekunst”.

Statistikken belyser de omfattede kunstneres indkomstgrundlag, køn, bopæl og alder.

Statistikken kan tilgås her. Den vil frem over udkomme årligt.

Statistikken er finansieret af Kulturministeriet.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16