Nyt medlem i TV 2’s bestyrelse

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har udpeget Naja Nielsen, digital direktør hos BBC News, som nyt medlem af TV 2’s bestyrelse.

Pressemeddelelse
Nyhed
18.05.2022

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

”Som kommerciel public service virksomhed spiller TV 2 en afgørende rolle i, at alle danskere har adgang til journalistik af høj kvalitet og programmer, der samler os. Det glæder mig, at Naja Nielsen med sin brede journalistiske erfaring og kendskab til public service fra blandt andet DR og BBC vil indgå i arbejdet med at sætte retningen for TV 2, så kanalen også i fremtiden er en hjørnesten i danskernes medieforbrug.”

Naja Nielsen er digital direktør for BBC News og tidligere nyhedschef i DR.

TV 2’s bestyrelse vil fremover bestå af Jimmy Maymann (formand), Bo Foged (næstformand), Ane Hendriksen, Charlotte Thomassen, Hermann Haraldsson og det nye medlem Naja Nielsen samt de tre medarbejdervalgte medlemmer Astrid Søndberg, Thomas Breinholt og John Jäger.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16