Nyt undervisningsforløb klæder folkeskoleelever på ”til at tænke, før de deler”

Kulturministeriet og Udvalget Til Beskyttelse Af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) står sammen med RettighedsAlliancen bag ’Del - med omtanke’ - et nyt digitalt undervisningsforløb til folkeskolens 5.-7. klassetrin.

Nyhed
13.04.2021

Kulturministeriet, UBVA og RettighedsAlliancen har i samarbejde med undervisningsforlaget Alinea udarbejdet det digitale undervisningsforløb ’Del – med omtanke’, som giver eleverne viden og værktøjer til at passe på sig selv og andre, når de færdes på nettet. 

Kulturminister Joy Mogensen siger: 

”Det er helt afgørende med en tidlig indsats, når vi skal gøre eleverne i stand til at passe på sig selv og hinanden. Det er den tidlige forståelse for internettets dynamikker, som bidrager til et trygt og lovligt internet. Jeg er derfor meget positiv over, at ”Del - med omtanke” allerede er blevet godt modtaget på skolerne, og at det har vist gode resultater i form af øget bevidsthed om ophavsret og rettigheder. Jeg glæder mig meget til at følge projektets videre færd.”

Læs hele pressemeddelelsen her. 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16